Fortsat risiko for skybrud i Østjylland

Regn- og tordenbyger truer store dele af Danmark resten af tirsdagen, og der er udsigt til mere regn i dele af Østjylland

Odder Å gik tirsdag over sine bredder. Foto: Bent Juul

Efter en morgen og nat med skybrud og stedvis mere end 70 millimeter regn, er der resten af tirsdagen fortsat risiko for, at regn- og tordenbyger på kort tid kan give store mængder nedbør.

Det er et mindre lavtryk, som fra sydvest passerer gennem Danmark, der giver det ustadige sommervejr.

Læs også Oversvømmelser i Odder: Vær opmærksom på smitterisiko

I løbet af dagen vil lavtrykket bevæge sig fra Danmark og ind over Sverige, og de kraftigste byger vil høre op.

Indtil da er der især i den nordlige og østlige del af Jylland fra tirsdag formiddag og frem til tirsdag eftermiddag risiko for store mængder regn.

Læs også Politi: Kør forsigtigt, der er meget vand på vejene

Ud på eftermiddagen vil området med størst risiko for skybrud ligge hen over Østjylland og Nordsjælland, hvor bygerne ligesom natten til tirsdag kan være med torden.

Herunder kan du se, hvorledes TV 2 VEJRETs seneste prognose beregner nedbøren hen over Danmark resten af tirsdagen.

Tirsdag kl. 12

Prognose: Her kan der falde regn tirsdag klokken 12 Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Tirsdag kl. 15

Prognose: Her kan der falde regn tirsdag klokken 15. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Tirsdag kl. 18

Prognose: Her kan der falde regn tirsdag klokken 18. Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

00:11

VIDEO: Odder Midtby er tirsdag middag ramt af oversvømmelser efter et kraftigt regnskyl. På billedet bliver vandet pumpet væk fra Odder Museum.

Luk video