Forsker om letbane-skandale: Kan få betydning for valget

Aarhus Letbane skulle have været på skinnerne for at fragte aarhusianerne fra A til B, men Trafikstyrelsen kunne ikke give den endelige godkendelse, og letbanen kører stadig ikke.

I samarbejde med tv2.dk

Skandalesagen har trukket overskrifter og vakt debat, men spørgsmålet er, hvor meget den fylder, når vælgerne sætter deres kryds den 21. november.

Pladsen skulle have været fyldt med mennesker den lørdag i september. De skulle have skålet i fadøl til lyden af glædessang fra det 200 mand store gospelkor på scenen og til festtaler fra borgmesteren og transportministeren.

Men pladsen foran Dokk1 i Aarhus var helt mennesketom og pølsevogne og fadølsbaren forblev lukkede.

Festen, der skulle have markeret Aarhus Letbanes jomfrutur, var aflyst - med én dags varsel - efter at Trafikstyrelsen afviste at godkende letbanen på grund af problemer med sikkerhedsforholdene.

- Hvis ikke, det er en skandale, selv efter aarhusianske forhold, så ved jeg ikke, hvad det er, sagde chefredaktør på Aarhus Stiftstidende Jan Schoubye til TV 2.

Vælgerne skal både kigge fremad og bagud

Her halvanden måned senere er letbanen fortsat ikke åbnet, og spørgsmålet er, om fadæsen og hele forløbet omkring den aarhusianske vælgere kan påvirke vælgerne, når de skal sætte deres kryds ved kommunalvalget. den 21. november. 

Når vi beder vælgerne vurdere politikerne, så vil det efter min bedste vurdering kunne have en stor betydning

Kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet

Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet er det meget forskelligt fra sag til sag, hvor meget vælgerne vægter skandalesager. Men i stemmeboksen vil danskerne både skulle forholde sig til fremtiden og politikernes indsats i den seneste valgperiode.

- I det lys, og når sager har den størrelse og bliver omtalt massivt, så er det noget, der ikke er forbigået manges opmærksomhed. Så når vi beder vælgerne vurdere politikerne, så vil det efter min bedste vurdering kunne have en stor betydning, siger Ulrik Kjær.

Læs også En letbanes vej til Aarhus

Spørgsmålet er så, på hvilken måde det i så fald vil komme til udtryk. I sagen om den aarhusianske letbane kan det for vælgerne eksempelvis være svært at gennemskue, hvem de skal bebrejde miseren. 

- Jo tættere på valget, des farligere er sagerne. Men det er svært at vurdere, fordi sagerne er forskellige, og det kan være svært at placere ansvaret i byrådet, og hvem straffer man så. Men man kan også se nogle kandidater forsøge at bruge sagerne aktivt til at skyde på andre, siger Ulrik Kjær.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig