Første uge i marts kan give en hel måneds regn

Prognose viser over 50 millimeter regn i den kommende uge.

00:20

VIDEO: Lavtryk løber fra Atlanten mod øst, og sender regnvejr ind over Østjylland. Video: TV2 VEJRET / Grafik

Vi har lige vænnet os til forårsvejr. Vinterjakken er placeret bagerst i skabet, og lettere tøj er kommet frem.

Læs også Verdensmesterskab blev fejret i aarhusiansk biograf

Forår rimer på tørvejr og solskin, og marts og april er de to mest tørre måneder om året, og maj sidste år slog rekorden som den mest solrige måned i danske vejrhistorie. I øvrigt en rekord maj selv havde fra 2008.

Men nu kommer der en markant ændring i vejret.

Prognose af samlet mængde nedbør frem til søndag den 10. marts Foto: TV2 VEJRET / Grafik

Nedbørsmængder er et af de parametre, prognoser har sværest ved at beregne, så ovenstående grafik er med den brede pensel.

Ifølge modellen fra det samlede europæiske regnecenter, ECMWF, får halvdelen af Danmark over 50 millimeter regn, og den resterende del af landet får mellem 25 og 50 millimeter.

Læs også Mæslinger ville have kostet Kamille livet - nu vil hun have alle børn vaccineret

Det normale for marts måned er 40 millimeter (gennemsnittet for hele landet fra 2006 til 2015). I februar faldt der under otte millimeter regn fra den 11. og resten af måneden.

Stormen Freya giver frontregn i nat og kraftige byger i morgen

Den kommende uge byder på det ene regnvejr efter det andet, og det første indtræffer allerede i nat. Her kan der lokalt falde over 10 milimeter.

Prognose natten til mandag klokken 2. Foto: TV2 VEJRET / Grafik

Efter regnvejret har passeret mandag morgen, bliver det efterfulgt af nogle kraftige byger, som igen lokalt kan give 10 millimeter. De mest hidsige byger mandag aften kan desuden være ledsaget af stormstød.

Læs også Sommerhusbrand: Beboer fængslet og indlagt på psykiatrisk afdeling

Lavtrykket, der passerer Danmark mandag, er i øvrigt det uvejr, som det britiske meteorologiske institut Met Office har navngivet "Storm Freya". Freya ser dog ud til at have tabt noget af pusten i forhold til tidligere prognosekørsler.

Prognose mandag aften klokken 21. Foto: TV2 VEJRET / Grafik

Som man kan se i videoen øverst i artiklen, ankommer nye lavtryk til Danmark som perler på en snor. Danmark er en slags motorvej for de atlantiske lavtryk, der løber fra vest mod øst. Det er årsagen til den megen regn i Danmark. 

Prognose onsdag klokken 18. Foto: TV2 VEJRET / Grafik

 Den ene front med sammenhængende regnvejr afløser nærmest den forrige, og i mellemperioderne vil der endda nogle gange optræde regnbyger. 

I vejrsituationer som denne er det sikkert, det bliver regnfuldt, men timingen af fronter og lavtryk er sværere. Heldigvis stiger usikkerheden også med tiden, så måske bliver næste weekend pænere, end det ser ud til på de nuværende prognosekørsler.

Læs også Danske og russiske musikere: Musik og politik må ikke blandes sammen