Fødevarestyrelsen advarer: Køb ikke juleanden hos 'sort slagter'

Fødevarestyrelsen uhumske forhold hos baglokaleslagtere

De såkaldt sorte slagtere bliver ikke kontrolleret under smiley-ordningen. Genrebillede). Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Det er ikke kun juleænder, Fødevarestyrelsens rejsehold finder, når de kommer på uanmeldt besøg hos slagtere.

Rejseholdet møder også selvdøde dyr, mus og rotter, når de lukker uregistrerede slagtere. Sorte slagtere bliver de kaldt. Over de sidste par år er der blevet færre og færre af dem, men de er her endnu.

Læs også Stearinlys skyld i voldsom brand i lejlighed

- Vi kommer stadig ud til steder, hvor det er gået helt galt, og hvor man nærmest tror, at det er løgn, det man ser, forklarer Michael Rosenmark, der er chef for styrelsens rejsehold.

Fredag lukkede to sorte slagtere i Jylland. Over 200 gæs kalkuner og juleænder er der ifølge styrelsens vurdering blevet solgt inden lukningen, og det er ikke uden risiko for forbrugerne.

- Det er alvorligt, når vi finder de her steder, hvor folk slagter, uden at vi har kendskab til det, siger Michael Rosenmark.

Smid kødet ud

De såkaldte sorte slagtere bliver nemlig ikke kontrolleret under smiley-ordningen, og der kan derfor være risiko for, at kød købt fra uregistrerede baglokaler, kældre eller lader kan være skadelige for mennesker.

Læs også Den store julemiddag og gaver gives i julehjælp: - Det betyder rigtig meget

Derfor opfordrer styrelsen forbrugere, der har købt kød hos de nu lukkede slagtere, til at smide det ud.

- Når tingene ikke er foregået efter bogen, så løber man en risiko ved at spise det, så for at være på den sikre side opfordrer vi folk til at smide det ud, siger Michael Rosenmark.

Kig efter kontrolrapporten

Og hvis du vil være sikker på ikke at risikere at købe kød fra et uregistreret slagteri, er der en simpel metode. Du skal bare kigge efter kontrolrapporten i vinduet.

Hænger den der ikke, er der nemlig god sandsynlighed for, at slagteren ikke er registreret, og så bør man kontakte Fødevarestyrelsen, så de kan undersøge sagen nærmere.

Læs også Hjemløse og socialt udsatte til julefest: - Det giver kraft og energi

I Fødevarestyrelsen tilskriver chefen for rejseholdet blandt andet en stigende opmærksomhed hos forbrugerne som årsag den markante nedgang i antallet af ulovlige slagterier.

Det er netop anmeldeser fra borgere, der førte til lukningerne af slagterierne i denne weekend.

00:36

VIDEO: I den mere positive ende af juleskalaen kan TV2 ØSTJYLLAND byde ind med historien om, at skoleelever i Mørke på Djursland har samlet legetøj til dem, der ikke står til at modtage så mange gaver juleaften. Videoen er fra 15. december 2018.

Luk video