Flot pinsevejr - pinsesolen kommer til at danse
Enkelte steder i Østjylland er der lørdag risiko for en byge, men ellers byder pinsedagene på sol og sommerligt vejr
Efter et kort indslag af mere ustadigt vejr bliver vejret i pinsedagene atter sommerligt med tørvejr og sol.
Det er højtryk, som bevæger sig ind over Danmark, der giver os det sommerlige vejr tilbage.
Sommerligt vejr vender tilbage lørdag
Lørdag kan der stadig komme en enkelt byge flere steder i Østjylland.
Læs også
- Først på dagen er der gode chancer for at se solen, og i løbet af dagen vil temperaturen stige fra de ti grader og op til 20, siger Lone Seir fra TV 2 Vejret og fortsætter:
- Der er risiko for regn flere steder i Østjylland. Desto længere mod vest, desto større er risikoen for en byge.
Flot pinsevejr
Pinsedag vil pinsesolen starte med at danse, og den vil fortsætte med at skinne hele dagen på en sommerlig dag med temperaturer, der kan nå op mellem 18 og 23 grader.
- Det er en rigtig flot pinse, vi går i møde i Østjylland. Et nyt højtryk søger op mod landet, og det giver sol, tørvejr og temperaturer på op til 24 grader de kommende dage, siger Lone Seir.
Læs også
2. pinsedag fortsætter det flotte og solrige vejr. Dog kan der en overgang komme et højtliggende skydække ind over landet, der kan give et mere sløret solskin.
Temperaturerne vil igen komme til at ligge mellem 18 og 23 grader, og vinden vil friske lidt op fra sydøst og øst.
Det ser således ud til at blive flot løbevejr for de mange tusinde danskere, der i de fem største danske byer sammen med H.K.H Kronprins Frederik løber Royal Run.
Gode chancer for at se pinsesolen danse - for de morgenfriske
I år vil der være rigtigt gode chancer for at se pinsesolen danse. Det kræver dog, at man enten er tidligt på færde - eller går meget sent i seng.
Læs også
Under alle omstændigheder ser det ud til, at pinsemorgen går hen og bliver med stort set skyfrit vejr. Måske kan det være lidt diset. Men det gør ikke pinsesolen mindre flot.
Pinsesolen danser allerede fra klokken 04.44 på Bornholm og fortsætter hen over landet med at gøre det til klokken er 05.10, hvor Solen som det seneste sted står op i Sydvestjylland.
At se pinsesolen danse er typisk dansk
Hele traditionen omkring den dansende pinsesol er typisk dansk.
Traditionen stammer fra en over hundrede år gammel kristen tradition, hvor man i store dele af i Europa gik ud påskemorgen på en nærliggende bakke og se den fromme påskesol danse i fryd over, at Jesus var genopstået.
Læs også
Nu var tidligt op og ud noget af en brutal cocktail for de kuldskære og måske også mageligt anlagte danskere, hvorfor traditionen heroppe langt mod nord blev rykket lidt tættere på godt vejr.
Traditionen blev i stedet for henlagt til pinsen, hvor der trods alt er en større statistisk sandsynlighed for, at det er varmere i vejret.
Først blev pinsesolen set dansende over Valby Bakke. Denne skik har bredt sig til resten af landet, hvor de morgenfriske pinsemorgen stadig tager ud for at se den dansende pinsesol.