Flere end normalt - se 'fridagene' i 2019

Første helligdag i 2019 er torsdag 18. april, hvor påsken begynder

Mange nød den danske sommer i år, hvor der blev sat varmerekord. Foto: Richard Sylvestersen - Ritzau Scanpix

2018 er ved at gå på hæld. Og når det kommer til fridage, har året været et lønmodtagerår. 

Det vil sige, at helligdagene er faldet uden for weekenderne og derfor har resulteret i 13 ekstra fridage.

Læs også Føtex og Bilka vil bytte julegaver fra BR og Toys"R"Us

Samme antal fridage, som ikke ligger i en weekend, vil der også være i 2019 ifølge Fagbladet 3F.

Året starter allerede med en kort uge, da nytårsaften er en mandag. De fleste har fri om tirsdagen og begynder først at arbejde igen onsdag.

Derefter følger den første helligdag i påsken, som starter torsdag den 18. april. 

Nedenfor kan du se en liste over fridagene i 2019.

 

1 - PÅSKE

Påskelilje. Foto: TV 2

I 2019 falder påsken fra 18. til 22. april. Den kan tidligst falde 22. marts og senest 25. april, og den indeholder altid skærtorsdag og langfredag samt den efterfølgende mandag.

 

2 - ARBEJDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG

1. maj. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Efter påsken er næste mulige fridag 1. maj, som i 2019 er en onsdag. Dagen fejres ofte i diverse parker rundt i landet, hvor politikerne holder taler. 

 

3 - STORE BEDEDAG

Hveder nydes Store Bededag. Foto: Eva Seider - Ritzau Scanpix

En helligdag, der stammer fra 1770, som havde til formål at slå de dengang 22 helligdage sammen til en. Næste år giver Store Bededag anledning til en forlænget weekend, da den falder fredag 17. maj. Her nyder mange danskere varme hveder med smør.

 

4 - KRISTI HIMMELFARTSDAG

Konfirmander. Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Denne dag bliver i 2019 torsdag 30. maj. Unge bliver tit konfirmeret på Kristi Himmelfartsdag.

 

5 - GRUNDLOVSDAG

Den originale Grundlov i Landstingssalen på Christiansborg. Foto: Nils Meilvang - Ritzau Scanpix

Dagen er som altid 5. juni, som næste år er en onsdag. Ikke alle har fri Grundlovsdag, men dem, der har, kan se frem til en lille pause midt i ugen.

 

6 - PINSE

Karneval i Galten.

Pinsen falder søndag 9. juni samt mandag 10. juni. Det er altså kun mandag, hvor man er så heldig at have en ekstra fridag i 2019.

 

7 - JUL

I 2019 får vi igen en 'lønmodtagerjul'. Foto: Malte Kristiansen - Ritzau Scanpix

Da juleaften faldt på en mandag i år, havde flere mulighed for en lang juleferie, hvor man som lønmodtager blot skulle bruge to fridage. I 2019 er juleaften en tirsdag, og herefter følger 1. og 2. juledag. Her har man endnu engang mulighed for en lang juleferie.

 

Kilde: Fagbladet 3F