Drop fælderne og lad havens venner æde dræbersneglene

De danske haver invaderes lige nu af dræbersnegle – bekæmp dem med hjælp fra deres naturlige fjender

Det vrimler med dræbersnegle i haverne i øjeblikket. Foto: Henning Bagger - Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

- Jeg er normalt ikke tilhænger af at slå dyr ihjel, men lige med dræbersneglen er jeg klar til at gøre en undtagelse.

Sådan lyder det fra Anders Kofoed, biolog og foredragsholder.

Han er langt fra den eneste, som ikke har et kærligt forhold til det slimede væsen. Dræbersneglen er kendt for at være en plage i mange danske haver. 

Jeg er normalt ikke tilhænger af at slå dyr ihjel, men lige med dræbersneglen er jeg klar til at gøre en undtagelse.

Anders Kofoed, biolog og foredragsholder

Kommer når duggen falder

Når duggen falder, kryber de frem fra deres skjul under planternes blade og æder sig igennem blomsterbede og køkkenhaver. Men ikke desto mindre er der håb forude, hvis du vil komme dem til livs.

Anders Kofoed råder til at bekæmpe sneglen med hjælp fra deres naturlige fjender. Én af dem er pindsvinet.

- De går rundt i haven og tager dræbersneglenes æg. Det løser problemet meget tidligt, men de tager også små dræbersnegle, siger han i 'Go' morgen Danmark'.

Læs også Samsø har haft det bedste sommervejr

Et pindsvin kan spise op mod 200 gram på en enkelt nat. På en måned kan det dermed rydde ens have for dræbesnegle, hvis den er høflig nok til ikke at æde andre ting.

- Du kan være heldig, at de kommer. Og så kan du om morgenen se, at de har lagt et lille, sort visitkort (en lort, red.) på din græsplæne, og så kan du tænke: ”Der ligger resterne af fjenden nummer 1: Dræbersneglene”. 

Læs også Kartoffelavler om sommeren: Det har jo været fint vejr

Kældersnegle og skrubtudser er gode udsmidere 

Udover pindsvin kan de såkaldte kældersnegle, også kaldet leopardsnegle eller den plettede snegl, være effektive, når dræbersnegle skal udryddes.

- Den går efter dræbersneglens æg, og den kan også finde på at tage lidt større dræbersnegle. Den er lidt en slags rovsnegl, som går på jagt efter andre snegle, siger Anders Kofoed.

- Den vil du rigtig gerne have. Den spiser ikke særlig mange planter, så det er ikke sådan, du får en plage ind i haven.

Læs også SIF-fans sender tudekiks og offside-regler til AGF-profil

Skruptudser er ikke kritiske

Anders Kofoed opfordrer også at alliere sig med skrubtudsen.

- De æder alt i den rigtige størrelse. Hvis det bevæger sig om natten, prøver de at æde det. De er ikke så kritiske, siger han.

For at tiltrække skrubtudser til din have, anbefaler biologen at lave gøre ens have mere tudsevenlig.

Læs også Superliga-trænere skulle have lyttet til Peter Palland

- I et andet hjørne end pindsvinhjørnet, fordi pindsvin spiser også tudser, laver du et tudsehjørne. Du laver en lille hule, de kan bo under. Det behøver ikke være andet end et gammelt, fugtigt tæppe, du ligger bag en busk. Så har tudsen noget at bo under, siger han.

- Om natten vralter den så rundt og propper dræbersnegle i munden.

Seks råd til at slippe af med dræbersnegle

1. Skab en levende have
Pindsvin, vinbjergsnegle eller sågar moskusænder. Nyttedyr i haven af den ene eller anden slags er altid en god idé, fordi de roder i jorden og får gnasket snegleæg i sig. Derfor er de en god hjælpende håndrækning i kampen mod sneglene. 

2. Sneglehegn
Man kan påmontere en kant på højbeddet, så det er svært for sneglen at komme op. Det sættes rundt om det bed, du gerne vil beskytte mod snegle. 
Det er ikke noget, der hjælper 100 procent. Men det gør det helt sikkert sværere for sneglene. 
I videoen her viser Jesper Carl Corfitzen, hvordan man kan skærme for dræbersnegle.

3. Indsamling af snegle
Den sikreste måde at få en sneglefri have på er at fjerne alle snegle og snegle-æg fra den, men det er tidskrævende og nærmest en umulig opgave.
Gå en tur om morgenen og aftenen. Det er der, de kommer frem, fordi der er dug på græsset, og derfor er nemme at finde og slå ihjel.

4. Sneglegift
Kan du ikke overskue at bekæmpe dræbersneglene manuelt, kan du benytte sneglegift.
Der findes kun ét middel, der er godkendt til sneglebekæmpelse i Danmark. Det er ferrifosfat, som sælges under forskellige navne som Sneglestop og Ferramol. 
Sneglegift bør være den sidste løsning. Gift er som udgangspunkt ikke vejen at gå.

5. Undgå salt
Et gammelt råd er at hælde salt over dræbersneglene, men det er faktisk en rigtig dårlig idé.
- Salt er skidt i forhold til havens andre planter, da det ødelægger jorden, siger Jesper Carl Corfitzen, der er gartner og havefaglig ekspert hos Bolius.

6. Klip eller kog sneglene
Når man afliver dyr, bør man gøre det på den mest humane måned. Hvis man hælder kogende vand over, skal det være spildkogende, og der skal være masser af vand. Alternativt kan man gå ud og klippe dem over - gerne så tæt på hovedet som muligt.