Drab på seksårig: Tilståelsen han ikke kunne trække tilbage

Drabsmanden i et af Danmarks mest omtalte barnedrab var anholdt. For at forstå forbrydelsen og underbygge tilståelsen brugte politiet særlige metoder

00:51

I samarbejde med tv2.dk

Den orange Puch Maxi banede sig vej gennem Randers. Den mørkhårede mand i sadlen lavede et par sving og fik køretøjet til at skifte retning. Han skulle ud af Randers mod Fladbro og skovene. Bagerst sad der noget, der lignede et lille barn.

Men passageren på bagagebæreren var ikke et barn. Det var en dukke. Og den mørkhårede mand på den orange Puch Maxi var ikke alene.

Ville det her kunne lade sig gøre i virkeligheden?

Bent Isager-Nielsen, tidligere leder af Rejseholdet 

Han blev fulgt tæt af hundepatruljer, politifolk og et kamera. Den mørkhårede mand havde nemlig netop tilstået drabet på den 6-årige Joachi m Gisle Larsson, og nu var politiet i gang med at afprøve et nyt efterforskningsredskab.

Værktøjet var en såkaldt videorekonstruktion.

Året var 1989, og politiet var netop ved at gennemføre en videorekonstruktion af drabet på 6-årige Joachim Gisle Larsson.

Joachims ansigt var på avisforsider over hele landet. Politiet håbede, at nogle borgere havde set ham og ville henvende sig. I en grantykning nær Fladbro - seks kilometer fra Joachim Gisle Larssons hjem - fandt politiet liget af drengen. Foto: Privat / Politiets arkiv Foto: Privat / Politiets arkiv

Historien om Joachim er en del af dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder'. Afsnittet om sagen sendes første gang torsdag den 18. januar kl. 20.00 på TV 2, men kan allerede nu ses på TV 2 PLAY.

Vi skal på forhånd advare om, at artiklen indeholder stærke beskrivelser af drabssagens detajler.

Under en videorekonstruktion tager politiet gerningsmanden tilbage til gerningsstedet og får ham til at gennemgå forbrydelsen i detaljer. Hele forløbet filmes.

- En videorekonstruktion kan være et godt redskab til at få dokumenteret, hvad der er foregået. Det viser sig ofte, at gerningsmanden pludselig husker et eller andet, som han ikke huskede, da han blev afhørt første gang. Det giver også en god mulighed for at prøve historien af. Ville det her kunne lade sig gøre i virkeligheden? siger Bent Isager-Nielsen, der dengang var efterforsker i Rejseholdet og senere blev drabschef og var med til at opklare nogle af de mest spektakulære drab i danmarkshistorien.

Læs også Barnemordet der rystede Danmark: Morderen slog til igen og igen

Videorekonstruktionen i Joachim-sagen skulle vise sig at få stor betydning for, at manden på den orange knallert, Peder Dinesen Fur, senere blev dømt for drabet på den lille dreng.

- Det var ikke den første videorekonstruktion, der er lavet i politiets historie, siger Bent Isager-Nielsen, som stod for videorekonstruktionen sammen med en kollega fra Randers Politi. 

- Men jeg kan ikke huske andre videorekonstruktioner, som viste sig at få så afgørende betydning efterfølgende som denne.

Kidnappet og dræbt

6-årige Joachim Gisle Larsson blev kidnappet den 8. november 1986, da han var på vej til Elmars Bageri i Randers for at købe rundstykker. Det var første gang, han skulle gå til bageren alene, og derfor fulgte hans mor ham med øjnene fra deres lejlighed, indtil han forsvandt ud af hendes synsfelt.

Joachims mor havde givet ham denne pung og indkøbsseddel med til bageren. Foto: Politiets arkiv

Joachim Gisle Larsson nåede aldrig til bageren. Han blev kidnappet få hundrede meter fra sit hjem af en mand, der samlede ham op på vejen. Han blev fundet dræbt tre dage senere i et skovområde nær Fladbro – seks kilometer fra sit hjem.

Nu gik jagten ind på hans morder, men selvom politiet efterforskede sagen intensivt og afhørte over 2500 personer, så gik der alligevel tre år, inden politiet kom på sporet af hans identitet.

En lokal særling

Gerningsmanden viste sig nemlig at være en mand, som politiet dengang troede var uskadelig. Så selvom en pige udpegede ham som gerningsmand, vurderede politiet, at han næppe kunne have begået en så alvorlig forbrydelse. Samtidig fik han et alibi af sin mor, så efter en afhøring, blev gerningsmanden sat på fri fod.

Læs også Lise var kun 10 år gammel da hun fældede en barnemorder

Manden, der blev anholdt, hed Peder Dinesen Fur og blev betragtet som en lokal særling i Randers. Han havde en stor interesse for tog og boede trods sine 31 år stadig hjemme hos sin mor, hvor han i øvrigt også havde en stor modeltogbane i kælderen.  Alle i byen kendte ham derfor som Peder Fut.

Han passede simpelthen ikke ind i den profil, vi følte os overbevist om, at Joachims morder havde. 

Bent Isager-Nielsen, tidligere leder af Rejseholdet 

- Han passede simpelthen ikke ind i den profil, vi følte os overbevist om, at Joachims morder havde. Vi troede, Joachims morder var en udadvendt, velfungerende type i stedet for den her lille pudsige type, som Peder Dinesen Fur var. Vi så ham simpelthen ikke som en type, der overfaldt børn og var farlig.

Men det viste sig senere, at Peder Dinesen Fur faktisk passede ind i den profilering af sexforbrydere, som FBI dengang netop havde udviklet.

Tre år efter drabet på Joachim Gisle Larsson blev Peder Dinesen Fur udpeget som gerningsmanden til et overgreb på to små folkedansepiger i Randers, og i forbindelse med afhøringen tilstod han overgreb på en række andre børn – samt drabet på den 6-årige Joachim Gisle Larsson.

En øjenåbner

Men selvom politiet nu havde en tilståelse på drabet, så var der stadig en del, de ikke kunne få til at passe sammen. Derfor valgte de, i samarbejde med den mistænkte, Peder Dinesen Fur og hans forsvarer, at lave en videorekonstruktion.

Peder Dinesen Fur indvilligede i at vise politiet, hvordan han huskede dagen, hvor han kidnappede den lille dreng. Han fik udleveret Puch Maxi’en, som han kørte på den dag, og på bagagebæreren blev der surret en dukke fast, der skulle gøre det ud for den 6-årige dreng.

Der blev surret en dukke fast bag på den orange Puch Maxi, som også blev brugt til rekonstruktionen af kidnapningen.  Foto: Politiets arkiv

Samtidig blev der kaldt ekstra mandskab ind til at overvåge Peder Dinesen Fur, så han ikke skulle stikke af.

Mens Peder Dinesen Fur viste sin rute den dag, fulgte politiet efter og dokumenterede det hele på kamera.

- Det var en øjenåbner for os. Han kørte langt længere væk, end vi havde forestillet os, og der var et tidspunkt, hvor vi begyndte at tænke, om det overhovedet kunne passe, men til sidst endte vi i et skovstykke, hvor vi aldrig havde været før, siger Bent Isager-Nielsen.

Joachims rute fra sit hjem i Randers er her illustreret i en grafik. Foto: Martine Lundberg Foto: Martine Lundberg

Politiet kørte ind til siden og lod Peder Dinesen Fur fortælle, og pludselig begyndte brikkerne i puslespillet at falde på plads. På videoen fortæller Peder Dinesen Fur detaljer, som politiet ikke vidste trods den omfattende efterforskning.

- En af de ting, vi undrede os meget over, var, at vi havde fundet rester af tre plantedele på Joachims lig. De planter fandtes ikke på findestedet for Joachims lig, og derfor vidste vi, at gerningsmanden havde haft Joachim med et andet sted. Vi vidste blot ikke hvor.

Læs også Højbjergmordet: 50 år efter er ny teori opstået

- Der er mange, der tilstår noget, de ikke har gjort. Vi havde faktisk 12 falske tilståelser i Joachim-sagen. Men hvis vi kunne finde plantedelene her, hvor gerningsmanden havde vist os hen, så var det et godt indicium på, at han talte sandt, forklarer Bent Isager-Nielsen.

Hvad er en videorekonstruktion?

En videorekonstruktion foregår ved, at politiet tager gerningsmanden med ud på gerningsstedet og lader ham genfortælle skridt for skridt, hvad der skete i så mange detaljer som muligt.

Ifølge politiet oplever mange gerningsmænd, at de pludselig husker detaljer, når de er på stedet.

En videorekonstruktion kan derfor give politiet et klart billede af hændelsesforløbet. 

Plantedelene matchede, og politiet vidste nu, hvor den 6-årige dreng havde været kort før, han blev dræbt. Gerningsmanden havde dermed afsløret sig selv, for detaljerne i forklaringen kunne kun gerningsmanden vide. Samtidig havde politiet med videoen af gerningsmanden en unik dokumentation for, at en type gerningsmand, der tidligere blev vurderet som uskadelig, faktisk kunne begå.

Retsmøde på gerningsstedet

Videorekonstruktionen, som blev lavet over drabet på Joachim Gisle Larsson, viste sig senere at få afgørende betydning for, at Peder Dinesen Fur blev dømt for drabet på den lille dreng.

- Peder Dinesen Fur valgte senere at trække sin tilståelse tilbage. Han påstod pludselig, at det alligevel ikke var ham, der havde dræbt Joachim, men ikke mindst fordi vi havde videorekonstruktionen fra retsmødet kunne han ikke løbe fra sin tilståelse, og han blev dømt for drabet, siger Bent Isager-Nielsen.

Læs også Ny bog: Højbjerg-morderen var folketingspolitiker

Peder Dinesen Fur blev idømt livsvarigt fængsel for drabet på den 6-årige Joachim Gisle Larsson i 1989.

TV 2 har gennem Kriminalforsorgen forsøgt at kontakte Peder Dinesen Fur, der efter dommen har skiftet navn. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Historien om Joachim er en del af dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder'. Afsnittet om sagen sendes første gang torsdag den 18. januar kl. 20.00 på TV 2, men kan allerede nu ses på TV 2 PLAY.

Fire af Rejseholdets store drabssager

TV 2 har i dokumentarserien 'Rejseholdet - Jagten på en morder' genoplivet fire sager om den nu lukkede specialenhed. Historien om drabet på seksårige Joachim fra Randers er andet program i serien.

Programmerne og denne artikel er baseret på aktindsigter i efterforskningen, hvor TV 2 gennem politiet har fået unik adgang til sagsakter, bevismateriale og videomateriale, samt indsigt i domme, arkivmateriale med mere.

TV 2 har gennem interview/kontakt med pårørende til ofrene, vidner, centrale politifolk, retsteknikere og ikke mindst gerningsmændene selv genskabt forløbet i sagerne.