Borgmestre: Nej tak til nye ghettolove

Regeringen vil gøre op med parallelsamfund og ghettoer. Men en række borgmestre siger nu nej tak til nye love og regler

Det går allerede fremad i de udsatte boligområder, så vi har ikke brug for nye love og regler, lyder det nu fra seks borgmestre. Foto: TV2

I samarbejde med tv2.dk

Det er slet ikke nødvendigt, at regeringen om kort tid kommer med en ghettopakke målrettet en række problemer i landets udsatte boligområder.

Det svarer en række borgmestre i en rundspørge, TV 2 har foretaget blandt 13 borgmestrene i de kommuner, som har et eller flere boligområder repræsenteret på regeringens ghettoliste.

Læs også Stor pensionskasse investerer 350 millioner kroner i Gellerup

- Her i Kolding er vi inde i en meget positiv udvikling. I Skovparken, som er nævnt på ghettolisten, ser vi at kriminaliteten falder kraftigt, at de unge tager en uddannelse og at de er godt på vej ud på arbejdsmarkedet, siger Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V).

Beboerne er glade

Det største problem i området er ifølge Jørn Pedersen den stigmatisering, beboerne oplever, når de bliver udnævnt til at være beboere i en ghetto.

- De bor et sted, de er glade for, og hvor de har det godt. Men alligevel bliver de stemplet som nogle, der bor i et problemområde. Det er sådan set det største problem, fortsætter Jørn Pedersen. 

Borgmester Jørn Pedersen (V) siger nej tak til nye love og regler for ghettoerne. Foto: TV2

Han taler dermed imod sine egne partifæller på Christiansborg, som i kølvandet af statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale er på vej med et udspil målrettet netop de parallelsamfund og såkaldte ”huller i Danmarkskortet”, som de mener eksisterer i de udsatte boligområder.

Og Jørn Pedersen er ikke den eneste borgmester, der siger nej til nye indgreb.

TV 2 har spurgt i alt 13 borgmestre, som har ghettoer inden for kommunegrænsen, hvordan de oplever udviklingen i deres ghettoområde. Derudover har vi spurgt, om de mener, der er behov for ny lovgivning til at skubbe til udviklingen i områderne.

Store byer siger ja

Otte borgmestre har svaret, og ud af dem mener syv borgmestre, at der foregår en positiv udvikling. Seks borgmestre siger nej tak til ny lovgivning. Det drejer sig – ud over Jørn Pedersen i Kolding – om borgmestrene i Vejle, Esbjerg, Slagelse, Sønderborg og Guldborgsund.

Læs også Borgmester vil gøre det nemmere at smide problem-familier ud

I København og Aarhus har borgmestrene tidligere meldt sig ind i debatten med konkrete forslag til ny lovgivning, som de mener, at der er brug for. Det drejer sig blandt andet om tvungen opskrivning til børneinstitutioner og lettere adgang til at smide kriminelle familier ud af deres lejligheder.

Men den slags tiltag afviser langt de fleste af borgmestrene altså, at der er brug for.

Vejle: Vi er godt på vej

- Her i Vejle har vi ikke brug for nye regler og love. Jeg vil opfordre til, at man fokuserer på de områder, hvor der måtte være problemer, og lader være med at skære alle de her såkaldte "ghettoområder" over en kam, siger Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V).  

Det, vi i virkeligheden har brug for, er, at de her områder får tid og ro til at udvikle sig.

Jens Ejner Christensen (V), borgmester, Vejle

- Vi ser en positiv udvikling og har allerede en lang række projekter i værk, som vi tror på vil skabe yderligere positiv udvikling. Det, vi i virkeligheden har brug for, er, at de her områder får tid og ro til at udvikle sig, siger Jens Ejner Christensen (V), som altså er uenig med sine partikolleger på Christiansborg – nøjagtig som Jørn Pedersen i Kolding.

- Jeg ved ikke, hvorfor man vælger at sætte det her fokus på de udsatte boligområder netop nu. Men det er jo populistisk at sætte fokus på de problemer, der er i de her områder, siger Jørn Pedersen.  

Både arbejdsløsheden og kriminaliteten falder i de danske ghettoområder, og flere unge tager en uddannelse.

Knuth: Massive problemer

Venstres udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, anerkender, at der er en positiv udvikling i gang i ghettoerne. 

Læs også Flertal af forældre i ghettoer lever uden arbejde

Men han er klar til at stramme skruen yderligere i det kommende udspil.

- Det er godt, at det går fremad. Men det er ikke godt nok, vi har stadig huller i danmarkskortet. Steder, hvor parabolerne alle peger mod Mellemøsten og hvor man har kvinder, som aldrig kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor er vi klar til at gå håndfast til værks. Det kan være at rive boliger ned, fjerne folks sociale ydelser eller indføre hårdere straffe i ghettoerne, siger Marcus Knuth.