Blæsende og regnfuld mandag med vindstød af stormstyrke

Hidsige byger og lokalt over 20 millimeter regn det kommende døgn.

Prognose for i nat klokken 1. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Selvom vi lige er gået ind i foråret, vil vejret det næste døgn blive meget efterårsagtigt.

Et lavtryk, som det britiske meteorologiske institut Met Office har navngivet "Storm Freya", passerer lige igennem Danmark.

Læs også Hvornår er det egentlig forår?

Forløberen for selve lavtrykket er en front, som ankommer søndag aften. Det er en varmfront, der vil sørge for regn til hele landet i nat.

Prognose mandag klokken 10. Varmfronten har passeret, men koldfronten har stadig fat i dele af landet. På bagsidenaf koldfronten optræder regnbyger. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Mandag morgen og formiddag vil en koldfront stadig sørge for vedvarende regnvejr i øst, mens man i Jylland vil få vekslende skydække med både sol og byger.

I eftermiddagstimerne vil der komme byger de fleste steder og nogle af dem bliver kraftige - måske med hagl eller torden.

Prognose mandag klokken 22. Fronten over Danmark giver intenst regn. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

I nordlige egne nær lavtrykscenterer vil vinden være skiftende, mens den tiltager til hård kuling i Sønderjylland.

Mandag aften ligger lavtrykket lige nord for Danmark med en front, der giver intenst regnvejr og kraftige vindstød.

Prognose mandag klokken 15. Kratige regnbyger og blæst. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Selvom regnen kan være langvarig vil den variere i intensitet og desuden trække vind fra større højde ned til overfladen. Det betyder, at der vil skabes vindstød af stormstyrke.

I løbet af natten til tirsdag trækker lavtrykket videre mod øst, og det samme gør den intense regn og de kraftigeste vindstød.

Prognose mandag klokken 22. Fronten over Danmark giver intenst regn. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET

Selvom regnen kan være langvarig vil den variere i intensitet og desuden trække vind fra større højde ned til overfladen. Det betyder, at der vil skabes vindstød af stormstyrke.

I løbet af natten til tirsdag trækker lavtrykket videre mod øst, og det samme gør den intense regn og de kraftigeste vindstød.

Prognose mandag klokken 22. Foto: Grafik / TV 2 VEJRET