Biltrafikken kører glat, men DSB halser efter i sommerferievarmen

Rejsende både til lands og i luften har ikke haft de store forhindringer at slås med. Søndag lægger landsholdet vejene øde

Åbningsweekenden i skolernes sommerferie er stort set gået glat på vejene. Arkivfoto.

Skolernes sommerferie kan udløse både trafikpropper på motorvejen, lange køer ved check in-skrankerne i lufthavnen og overfyldte tog på skinnelegemer.

Ikke desto mindre er den store åbningsweekend gået glat og stort set efter bogen de fleste steder. Dog var der lørdag mindre kø på E45 efter et uheld nær Skanderborg.

Læs også Issehoveds store comeback: Færge måtte vende om efter 10 minutter

Det siger man hos Vejdirektoratet, hvor trafikmedarbejder Mette Nedergaard siger om lørdagen, at den "har set pæn ud".

Der var kødannelse ved Skanderborg på grund af et uheld, men efter 40 minutter løste trafikken sig op igen.

Mette Nedergaard, trafikmedarbejder, Vejdirektoratet

En del af æren skal tilskrives bilisternes evne til at planlægge og holde sig orienterede om de tidspunkter, hvor det spidser til på.

- Trafikken har fordelt sig bedre, end man kunne have frygtet. Måske fordi folk er blevet bedre til at køre uden for spidsbelastningsperioder og i øvrigt er gode til at holde afstand, så trafikken glider bedre, siger man hos Vejdirektoratet, hvor man glæder sig over, at mange er blevet selvkørende, når det kommer til at holde sig informeret.

Hvis du vil undgå tæt trafik på vejene, skal du køre ud, når det danske landshold søndag aften møder Kroation ved VM i fodbold. På det tidspunkt vil vejene være som støvsugede for biler. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Ingen iøjnefaldende dramatik på vejene

- En vigtig faktor er utvivlsomt, at mange er blevet gode til at orientere sig på hjemmesiden vejdirektoratet.dk og i vores app med trafikinfo, lyder vurderingen fra Mette Nedergaard, som dog også kan fortælle om en første feriedag uden nogen iøjnefaldende dramatik på vejene.

Læs også Hus tæt på motorvejen udbrændte - politiet blev kimet ned

- Der var kødannelse ved Skanderborg på grund af et uheld, men efter 40 minutter løste trafikken sig op igen.

Generelt har VM i fodbold spillet ind i trafiksituationen og "støvsuget vejene" under de store kampe og Danmarks især.

Er man smart og ligeglad med Eriksen, Schmeichel og alle de andre i den rød-hvide trøje, kører man derfor søndag aften, når Danmark spiller ottendedelsfinale mod Kroatien.

100 DSB-lokoførere har lagt sig syge. Det betyder, at der i weekenden ikke kører regionaltog mellem Aarhus H og Esbjerg via Fredericia. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Maskeret arbejdsnedlæggelse

Hos DSB har man været udfordret af sygdom hos over 100 lokoførere i det, man kalder en maskeret arbejdsnedlæggelse.

Det har haft betydelige konsekvenser for togdriften, og DSB oplyser, at der er færre afgange. Sygefraværet betyder, at regionaltogene mellem Aarhus H og Esbjerg via Fredericia ikke kører lørdag og søndag.

Læs også Tjek køreplanen: Fortsat aflyste tog efter mange sygemeldinger

Passagerer må ty til Intercity og Lyntog på dele af strækningen og ellers togbusser.

- Det bedste, man kan gøre, er at holde øje med dsb.dk og rejseplanen.dk, hvor vi løbende informerer om ændringer og justeringer i køreplanen, lyder det fra DSB.