Anders Samuelsen går af som leder af LA

Efter valget er kritikken haglet ned over Samuelsen, der nu tager konsekvensen af vælgerlussingen.

Anders Samuelsen som er valgt i Horsens går af som formand for Liberal Alliance. Foto: Philip Davali - Ritzau Scanpix

Anders Samuelsen går af som leder af Liberal Alliance

Anders Samuelsen, der er stifter af Liberal Alliance og valgt i Horsens, bekræfter torsdag over for Berlingske, at han er færdig som politisk leder efter at have stået i spidsen for partiet i mere end et årti.

Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig.

Anders Samuelsen

- Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig, siger han.

Anders Samuelsen siger, at det er "hans forventning" og "det oplagte", at Simon Emil Ammitzbøll-Bille tager over som leder af partiet.

Læs også Minut for minut: Sådan forløb de to hektiske valg-dage

Blev kraftigt opfordret til at gå

Liberal Alliance blev den helt store taber ved valget til Folketinget, hvor en nedgang fra 13 til fire mandater efterfølgende har fået flere partimedlemmer til at kræve Samuelsens afgang.

Anders Samuelsen har fået kritik fra blandt andre Merete Riisager (LA) og Henrik Dahl (LA).

Den afgående undervisningsminister Merete Riisager (LA) var klar i mæglet om, at den store tilbagegang måtte have konsekvenser for ledelsen.

- Når valgresultatet er så dårligt, bør partilederen gå af. Sådan må det være i politik, sagde hun til TV 2.

Læs også Alle stemmer er nu talt op – sådan har østjyderne sat krydset

Også udenrigsordfører Henrik Dahl kritiserede Anders Samuelsens retning for partiet de seneste år, hvor en række ufravigelige krav om topskattelettelser blev til en regeringsdannelse, som Liberal Alliance ikke havde glæde af:

- Vi får de her syv ministerier, der ikke interesserer vores vælgere overhovedet. Der er ikke ét af de ministerier, som vores bagland synes er interessant. Folk tager sig til hovedet, da Thyra Frank bliver minister. Vi er til grin. Alle og enhver kan se det, udtalte Henrik Dahl til TV 2.