Ældre hjerter kan redde liv - åbner store perspektiver, mener Aarhus-professor

Donorhjerter vil ikke nødvendigvis komme fra unge, raske mennesker i fremtiden.

Hjertetransplantationer kræver mange hænder. Foto: Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Det er nu muligt at benytte hjerter fra personer op til 65 år til transplantationer.

Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, fortæller professor Hans Eiskjær til TV 2.

- Vi satte tidligere en grænse på omkring 50-55 år for hjertetransplantationer, men vores nye forskningsresultater viser, at vi med fordel kan anvende donorhjerter på op til 65 år, siger Hans Eiskjær.

Åbner store perspektiver

Hvert år dør flere end 40 danskere, mens de venter på at få udskiftet et livsvigtigt organ, og derfor giver det ifølge professoren god mening at forsøge at foretage indgreb med ældre donorhjerter, end man tidligere har anvendt.

- Tidligere sagde vi nej til patienter med skavanker, men hvis et hjerte bliver undersøgt grundigt via både en ultralydsscanning, en gennemgang af tidligere sygdomme og en kranspulsåreundersøgelse i forhold til åreforkalkninger, så er der intet i vejen for, at ældre hjerter kan benyttes.

Læs også Randrusianer smittet med mæslinger i fly

Og perspektiverne er faktisk endnu større.

For Hans Eiskjær mener, at ældre hjerter på op til 75 år kan bruges til transplantationer.

- Det vil ske i små skridt, men man kan godt overveje - under nøje udvælgelse - at benytte hjerter på helt op til 70-75 år. Men det er mest forhåbninger for fremtiden. Hjerter, der er op til 65 år, ved vi, kan benyttes. Der har vi set lige så gode resultater som blandt yngre donorer, slår Hans Eiskjær fast.

Ældre hjerter en succes

Professorens udtalelser kommer på baggrund af en undersøgelse, hvor knap 300 patienter siden 1992 har fået foretaget en hjertetransplantation på Aarhus Universitetshospital.

Studiet har påvist, at det er en succes at benytte ældres hjerter til transplantationer.

Patienterne blev inddelt i to grupper, og resultaterne dokumenterer, at der ikke var forskel i dødeligheden mellem transplanterede patienter med et hjerte fra en "standard-donor" og gruppen af patienter, som modtog et hjerte fra en såkaldt "risiko-donor".

De blev henholdsvis defineret som "yngre, raske mennesker" og personer "op til 65 år, der samtidig havde lidt af forskellige sygdomme".

Læs også Unge studerer lunge på naturvidenskabs-festival: - Det er fedt

20 procent flere kan reddes

Hans Eiskjær fortæller, at der igennem de seneste 25 år er blevet en mindre gruppe af yngre donorer til hjertetransplantationer - blandt andet på grund af en forbedret trafiksikkerhed og deraf færre dræbte herhjemme - hvilket har været medvirkende til at skubbe til grænserne for, hvor gamle hjerter der kan bruges til organdonation.

Professoren fra Aarhus Universitetshospital mener desuden, at en bedre udnyttelse af donorpotentialet vil kunne øge antallet af hjertetransplantationer med cirka 20 procent om året.

- Omkring fem-syv personer vil yderligere kunne reddes på årsbasis, siger Hans Eiskjær.

Han oplyser, at der i dag bliver foretaget mellem 25-30 hjertetransplantationer om året ligeligt fordelt mellem Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.

En lykkelig løsning

Fra Etisk Råd lyder der positive toner om det nye forslag.

Det siger Gorm Greisen, der er formand for Etisk Råd, til TV 2.

- Det er svært at få fat i alle de organer, der skal til for at foretage de nødvendige hjertetransplantationer i Danmark, siger formanden. 

Han slår fast, at han udtaler sig som enkeltperson for Etisk Råd, da de 17 personer i rådet kun udtaler sig officielt efter grundige overvejelser om nye etiske spørgsmål.

- Men det er kun lykkeligt, hvis der findes en løsning, som kan hjælpe flere mennesker, fastslår Gorm Greisen, der samtidig har svært ved at se nogen problematiske etiske dilemmaer i forslaget.