Unge med masser af problemer hjælper andre af med deres

De unge på det sociale bosted Ude-bo har rigeligt at slås med selv. Alligevel har de brugt hele ugen på at hjælpe andre

Jonas Sjøquist (venstre) og Sandra Paulina Holm Hansen (højre) har nok at slås med selv, men bruger alligevel en hel uge på at samle ind til andre unge, der har brug for hjælp. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

De unge fra Ude-bo har samlet affald ind til fordel for Headspace i Horsens hele ugen. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

Jonas Sjøquist og Sandra Paulina Holm Hansen samler affald ind. Foto: Kasper Larsen, TV SYD

1 af 3

Sandra Paulina Holm Hansen har rigeligt at slås med selv. Hun er født med føtalt alkoholsyndrom, og mistede sin mor i en tidlig alder. 

- Og min far var ikke, hvad man ville kalde en god far, fortæller Paulina Hansen til TV SYD.

Hun bor på Ude-bo - et socialpædagogisk bosted i Horsens, hvor hun og andre unge, der også slås med forskellige problemer, får hjælp til at lære at bo for sig selv.

Jeg vil gerne gøre en forskel for nogen, som er eller har været i min situation.

Paulina Hansen

Men i denne uge er det ikke sine egne problemer, Paulina beskæftiger sig med. I stedet har hun og de andre unge fra Ude-bo brugt ugen på at samle penge ind til ungerådgivningen Headspace i Horsens.

- Jeg vil gerne gøre en forskel for nogen, som er eller har været i min situation, siger Paulina Hansen til TV SYD

Det ønske deler Jonas Sjøquist, der også bor på Ude-bo.

Læs også Voksede op som plejebarn: 'Mors lille dreng' har haft enorm betydning

- Jeg vil gerne hjælpe andre, sådan som jeg selv er blevet hjulpet, fortæller Jonas Sjøquist.

- Selvfølgelig bliver du selv hjulpet, men hvis du kan hjælpe andre, så får du det bedre med dig selv, og det gør det nemmer for dig at komme videre. Sådan føler jeg det personligt, siger Jonas Sjøquist. 

Dåser, poser og skodder

Sammen med Paulina Hansen og de andre unge, har han samlet affald ind i naturen hele ugen. Alt fra dåser og poser til skodder ryger i de unges indsamlingsposer. 

De unge har selv søgt firmaer og virksomheder om sponsorater, og den 1. juni, giver de alle de indsamlede penge til Headspace i Horsens.

Læs også 'Mors lille dreng' udnyttet som voksen: Er et nemt offer

Paulina og Jonas og deres kammerater har brugt 4-5 timer om dagen hele ugen på at samle affald ind. Og det er ikke spor kedeligt, forsikrer Jonas Sjøquist. 

- Det er frivilligt, det er dejligt, siger han og smiler.

Se mere i tv-indslaget nedenfor: