Brand i nat: Ukendte gerningsmænd sætter ild til motorcykelklubs hus

Natten til fredag har ukendte gerningsmænd sat ild til motorcykelklubben MC Gallernes klubhus i Horsens. Det er tredje gang

Natten til fredag har ukendte gerningsmænd sat ild til motorcykelklubben MC Gallernes klubhus i Horsens. Foto: freelance-billeder.dk

Mort før midnat blev der opdaget en brand i motorcykelklubben MC Gallernes klubhus på Hattingvej i Horsens. Foto: freelance-billeder.dk

1 af 2

I samarbejde med TV SYD

Kort før midnat blev der opdaget en brand i motorcykelklubben MC Gallernes klubhus på Hattingvej i Horsens.

Sidste sommer blev MC Gallernes klubhus i Horsens to gange ramt af brande.

Læs også Politiet efterforsker to tilfælde af brand i MC-klub

Ved branden den 10. juni blev mange motorcykler ødelagt ligesom, der skete stor skade på bygningen. Politiet har aldrig fundet årsdagen til sommerens to brande.

Ved nattens brand lykkedes det brandfolkene fra Sydøstjyllands Brandvæsen at begrænse skaderne.

Ifølge Sydøstjyllands Politi har et vidne set, at det blev sat ild til klubhuset.

MC Gallernes daværende klubhus på Fuglevangsvej i Horsens har været udsat for brand to gange. Billedet her er fra juni sidste år.

- Et vidne så at der blev smadret en rude og kastet brandbar væske ind i motorcykelklubbens lokaler, som straks brød i brand, hvorefter vidnet straks slog alarm, siger efterforskningsleder Jens Møller fra Sydøstjyllands Politi til TV SYD.

Undersøger sagen

Sidste sommer blev MC Gallernes klubhus i Horsens to gange ramt af brande. Ved branden den 10. juni blev mange motorcykler ødelagt ligesom, der skete stor skade på bygningen.

Vi er også opmærksomme på de tidligere brande- men det er for tidligt at tale om en mulig sammenhæng.

Jens Møller, efterforskningsleder

Politiet har aldrig fundet årsdagen til sommerens to brande. Dengang holdt MC Gallerne til på Fuglevangsvej i Horsens - men flyttede efter branden i juni til nye lokaler på Hattingvej 9.

Ved nattens brand lykkedes det brandfolkene fra Sydøstjyllands Brandvæsen at begrænse skaderne.

- Nu skal vores teknikere og efterforskere undersøge, hvad der ligger bag. Vi er også opmærksomme på de tidligere brande - men det er for tidligt at tale om en mulig sammenhæng, siger efterforskningsleder Jens Møller.

Vagtchef Kenneth Ravnholt fra Sydøstjyllands Politi betegner MC Gallerne som en klub for motorcykel-enthusiaster uden rocker-relationer.