Tid til at søge: Kamp om at komme ind på drømmestudiet

Lige nu er det eksamenstid. Men 5. juli er den store dag, hvor ansøgningen om pladsen på drømmestudiet skal være inde

31-årige Danny Fricke er en af de nuværende studerende på VIA University College i Horsens. Foto: TV SYD

Det er blevet mere populært at tage en videregående uddannelse. De seneste år er antallet af studerende på videregående uddannelser steget. Det oplever man blandt andet i Horsens. 

På VIA University College i Horsens undervises der i nogle af de fag, som oplever større søgning.

Danny Fricke er 31 år og har derfor en lidt længere uddannelsesbaggrund end mange af sine medstuderende. Han har studeret på HF, været på Handelsgymnasiet og længe arbejdet som sælger i Jysk. Nu læser han  Marketing Management.

Læs også VIA-direktør: Vi skal passe på med ikke at udelukke nogen

-Jeg kunne tænke mig at være marketing-ansat i en virksomhed, som går ind for bæredygtighed og det grønne segment.

Det kunne være Lego eller Google, noterer han.

Uddannelsen i Marketing Management har øget sit optag med over 50 procent de seneste tre år.

- De truer jo lidt med, at det er svært at få job. Det er nok derfor, jeg er her, siger Vicki Olsvigjessen.

Læs også Nyt firma tager 350 kr. i timen for at lave 12-taller

Og Faska Karalic supplerer:

- Kunne man rent faktisk komme ud at arbejde bagefter og have den mulighed. Der er mange, som står tilbage med en uddannelse, som de ikke rigtig kan bruge.

Ingen af de studerende, som TV SYD har talt med, kommer fra familie med akademisk baggrund. Og Danny Fricky har et godt råd til de unge, som har en drøm om studieretning:

- Snak med en vejleder – og hør, om du kan få lov at prøve prøve det en dag eller en uge.