Millioner til forebyggelse af radikalisering af børn og unge

Undervisningsministeriet har onsdag uddelt otte millioner kroner til et nyt projekt, der skal give børn og unge nogle værktøjer, så de undgår at blive tiltrukket af radikale miljøer

VIA University College i Horsens optager flere på nogle linjer.

I samarbejde med TV SYD

Bag projektet står bl.a. VIA University College i Horsens og planen er, at pædagoger og lærere skal lære hvordan børn helt ned til børnehavealderen undgår, at blive underlagt det der bliver kaldt negativ social kontrol. Det skriver VIA University College i en pressemeddelelse.

Pengene fra ministeriet skal bruges til at udvikle undervisningsmateriale. Samtidig skal mindst 700 ansatte i landets daginstitutioner have et kompetenceforløb.

Projektet udspringer af den nationale handlingsplan om forebyggelse af ekstremisme og radikalisering fra 2016.

Læs også Næsten hver anden vil undgå at færdes i ghettoområder

Det er adjunkt på VIA University College Marta Padovan-Özdemir, der er projektleder, og hun tror på, at projektet kan være med til at opbygge børn og unges modstandskraft mod radikalisering.

- Det gør, at de i mindre grad søger mening i noget, som er undergravende for vores demokratiske fællesskab, siger Marta Padovan-Özdimir.

Ud over VIA University College er UCC og Dansk Flygtningehjælp også med i projektet.