Million-gave til Fængslet: Får konferencesal og glasfacade

Tre fonde donerer i alt 83 millioner kroner til Fængslet i Horsens. Ny konferencesal får plads til 1.400 mennesker

Den nye konferencesal i Fængslet i Horsens får glasfacade ud til fængselsgården. Foto: Illustration: Fængslet

Konferencesal i Fængslet i Horsens får plads til 1.400 mennesker på 1.200 kvadratmeter. Foto: Illustration: Fængslet

1 af 2

Gennem mere end 150 år var fængslet i Horsens en lukket institution, der husede kriminelle. I dag fungerer stedet som kulturinstitution med bl.a. koncerter, festivaler og konferencer.

Med en donation på 84 mio. kr. fra tre fonde vil Fængslet bygge en konference- og kultursal med plads til 1.400 mennesker.

Læs også Ny musikfestival vil skabe kærlighed og hygge i fængsel

Salen får titlen “Vestsalen” og skal åbne bygningen ud mod fængselsgården med glasfacade. Vestsalen bliver 1.200 kvadratmeter stor og kan huse koncerter og andre arrangementer i en størrelse, der ikke er mulighed for andre steder i Horsens-området.

Det er intet mindre end fantastisk for byen, at Vestsalen nu kan realiseres.

Peter Sørensen (S), borgmester, Horsens

Til sammenligning kan den store sal i Musikhuset i Aarhus rumme 1.600 publikummer.

- Det er intet mindre end fantastisk for byen, at Vestsalen nu kan realiseres. Den giver mulighed for indendørs arrangementer og faciliteter til næsten alt, siger borgmester i Horsens Peter Sørensen (S) til TV SYD.

Vestsalen etableres i Fængslets vestlige fløj. Foto: Fængslet Horsens

En åben og mangfoldig kulturinstitution

Vestsalen etableres i Fængslets vestlige fløj. En boks med et stort multianvendeligt rum skydes ind i de to nederste etager og får glasfacader ud til begge sider samt et glastag, der dækker det, der i dag er en udendørs fængselsgård.

Læs også VIDEO: Kom med ned i Fængslets kælder – hvis du tør

De 83 mio. kr. kommer fra A.P. Møllers Fond, Realdania samt den lokale fond Hede Nielsens Fond.

- I Horsens har man med stor dygtighed brugt forvandlingen fra et lukket fængsel til en åben og mangfoldig kulturinstitution til at styrke byen. Vestsalen vil blive et væsentligt bidrag til den fortsatte udvikling af Fængslet og betyde en række nye muligheder for Horsens, siger direktør i A.P. Møller Fonden Henrik Tvarnø i en pressemeddelelse.

84 MIO. KR. TIL FÆNGSLET

  • A.P. Møller Fonden: 40 mio. kr.
  • Realdania: 40 mio. kr.
  • Hede Nielsens Fond: 3 mio. kr.
01:18

VIDEO: Magnus Lassen og hans klassekammerater fik under Skolernes Krimimesse en fornemmelse af, hvad det vil sige at være frihedsberøvet, da de blev låst inde i en fængselscelle på Fængslet i Horsens. Videoen er fra marts 2018.

Luk video