Kabel gravet over: Mange er uden internet i dag

Genrefoto. Foto: Nils Meilvang - Scanpix

I samarbejde med TV SYD

Et overgravet kabel ved Horsens er skyld i, at et stort antal virksomheder – og måske også private – ikke kan komme på nettet i dag

Et overgravet fiberkabel ved Horsens er skyld i, at et stort antal virksomheder – og måske også private – er ramt af internetnedbrud hele dagen.

Det er et af GlobalConnect’s fiberkabler, der i morges blev gravet over på E45 ved Horsens.

Her er man i øjeblikket ved etablere nye til- og frakørselsramper til E45 nord for Hatting.

Ifølge Pernille Ravn, teknisk direktør ved GlobalConnect, skal der graves to nye brønde og nedlægges nyt fiberkabel- og rør, før der igen kan etableres forbindelse igennem kablet.

Læs også Kommunalt koks: Mindeplade meldt stjålet - fjernet af ansat

Det er et arbejde, som forventes afsluttet ved 20-tiden i aften.

GlobalConnect har endnu ikke overblik over hvor mange kunder, der er ramt.

- Der er tale om rigtig mange kunder, siger Pernille Ravn til TVSYD.

GlobalConnect udbyder fibernet, datacentre og cloud, og har udelukkende erhvervskunder.

- Men private kunder kan være ramt, hvis de er kunde hos en af vores erhvervskunder, siger teknisk direktør, Pernille Ravn.

ClobalConnect oplyser også at det er IT-set-up’et hos de enkelte kunder, der afgør i hvilket omfang kommunikationen via internettet vil være ramt.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig