Jeppe har rigtig svært ved tal: Styrer kassen kun med dankort

Jeppe Andersen er glad. Han har fået sig et job. I Rema 1000 er de også glade for at have ansat ham. De får hæder for at tage et socialt ansvar

01:59

I samarbejde med TV SYD

Jeppe Andersen har fået sig et job, han aldrig troede han skulle få, så han er lykkelig.

Han betjener kassen, hvor man udelukkende kan betale med Dankort i Rema 1000 i Horsens.

Jeg er ikke særlig talstærk. Det er også grunden til, at jeg ikke sidder i de andre kasser deroppe.

Jeppe Andersen, ansat, Rema 1000, Horsens

Jeppe Andersen har det nemlig rigtig svært med matematik, og kan ikke arbejde ved en almindelig kasse. Der er for mange penge og beløb at holde styr på. Så han har fået kassen uden penge i og kun til dankortbetalinger.

- Jeg er ikke særlig talstærk. Det er også grunden til, at jeg ikke sidder i de andre kasser deroppe, fortæller Jeppe Andersen. 

Læs også Børn med særlige behov fik lov at lege i Ulstrup Hallen

Nu sidder Jeppe tit i kassen. Han har også forandret sig meget, siden han startede i Rema 1000 - før var han ret genert.

- Nu er jeg mega udadvendt og bare super glad og det hele. Også den daglige snak med kollegaerne. Så der er ingen generthed mere. Den er helt forsvundet, fortæller Jeppe Andersen. 

Jeppe Andersen har fået kassen uden kontanter, så går det hele meget bedre. Det er et af de hensyn Rema 1000 i Horsens har taget for at kunne ansætte Jeppe Andersen. Foto: Troels Sørensen, TV SYD

Horsens Kommune hædrer de virksomheder, der tager et socialt ansvar. Gør de det, kan de pynte sig med et CSR-mærke - corpotare social responsobility, som betyder de tager socialt ansvar. 

For at få det skal virksomheden være åbne over for at finde småjob, praktikforløb og så videre til folk som Jeppe Andersen, og samtidig tilrettelægge arbejdet, så det tager hensyn til de særlige behov, der måtte være.

Ansat fire med særlige behov

Det gør Rema 1000 på Bjerrevej i Horsens. De har ansat fire medarbejdere med særlige behov, det får de et CSR-mærke for, og Jeppe Andersen og hans tre kollegaer får en plads på arbejdsmarkedet. 

Ud over at tjene penge som købmand, så er det også voldsomt berigende at følge og hjælpe nogle mennesker som Jeppe og de andre.

Lars Lauritsen, købmand, Rema 1000, Horsens 

Købmand Lars Lauritsen er glad for at kunne ansætte Jeppe Andersen og de andre.

- Jeppe er en dejlig dreng, og så er han populær blandt kunderne, fordi han altid smiler og er rar, fortæller Lars Lauritsen. 

Rema 1000 på Bjerrevej i Horsens har i alt fire ansatte, der ligesom Jeppe Andersen har særlige behov. Det er en win-win situation, mener købmanden.

02:04

I Kvickly i Grenaa har Jens Sørensen været flaskedreng i 40 år. 

Luk video

- Ud over at tjene penge som købmand, så er det også voldsomt berigende at følge og hjælpe nogle mennesker som Jeppe og de andre, siger Lars Lauritsen.

Du kan se hele indslaget med Jeppe Andersen fra TV SYD øverst på siden.