Horsens-skole vil snart sprogteste de mindste elever

24 skoler har tilmeldt sig et forsøg i 0. klasse, som Folketinget har vedtaget

De mindste skolebørn i udsatte boligområder skal fremover gennem en danskprøve. Hvis de ikke består, må de gå et år om. Foto: Scanpix Danmark

I samarbejde med TV SYD

Efter sommerferien skal børn i udvalgte 0. klasser gennem en sprogprøve.

Folketinget har nemlig vedtaget, at sprogprøver fra august næste år skal være obligatorisk for alle de 44 skoler, hvor over 30 procent af eleverne bor i udsatte boligområder.

- Det er fuldstændig afgørende, at vi sikrer, at de børn, der starter i 1. klasse, har de kompetencer, der skal til for, at man kan få det fornødne faglige udbytte af folkeskolen – og det er ikke tilfældet i dag, har Laura Lindahl, som er integrationsordfører hos Liberal Alliance, tidligere sagt til TV 2.

Læs også 14-årige Lærke: Jeg bliver nervøs, når jeg skal testes

Vi har dårlige erfaringer med at lade elever gå om, for det kan give nogle traumer i deres skoleliv

Birthe Rasmussen, skoleleder, Langmarksskolen

24 af de 44 skolern har sagt ja til at teste sprogprøverne allerede fra begyndelsen af det kommende skoleår. En af dem er Langmarksskolen i Horsens.

- Sprogprøverne bliver alligevel obligatoriske på et tidspunkt, så vi vil gerne teste dem nu, hvor vi håber at få indflydelse på, hvordan prøverne bliver udformet, siger skoleleder Birthe Rasmussen fra Langmarksskolen til TV Syd.

Læs også Regeringen vil indføre stopprøve i 0. klasse i ghettoer

Ikke fan af sprogprøve

Skolen har mange elever fra Sundparken, som officielt er et udsat boligområde. Så ganske mange elever kan have problemer med at tale dansk.

- Det er en god idé at gøre en indsats for, at de bliver bedre til dansk, og det arbejder vi selvfølgelig på i forvejen, siger Birthe Rasmussen og fortsætter:

- Men jeg synes ikke umiddelbart, sprogtesten er den rigtige metode. Oplægget er, at eleverne skal gå om, hvis de ikke består. Men vi har dårlige erfaringer med at lade elever gå om, for det kan give nogle traumer i deres skoleliv, .

Hvis børn dumper sprogprøven, kan de få ekstra danskundervisning og forsøge igen. Hvis man ikke består tredje eller fjerde gang, må eleven gå et år om.

Læs også Skole har strenge mobilregler: Alligevel er eleverne tilfredse

01:44

Katrinebjergskolen i Aarhus tester i øjeblikket et koncept, hvor små elever med og uden diagnose går i samme klasse. Det har været en stor succes, mener forældre.

Luk video