Holder øje med Endelave og Østkysten efter grundstødning

Myndighederne holder øje med, om der slipper olie ud fra grundstødt skib

Det er et portugisisk containerskib Victoria, der er gået på grund nordøst for Fyns Hoved. Positionen er markeret med den røde ring på dette kort fra MarineTraffic.

Myndighederne holder søndag øje med, om der slipper olie ud fra grundstødt skib. Med den stærke vind kan olien i værste fald ramme Endelave og den jyske østkyst

Det er det portugisiske containerskib Victoria, der er gået på grund nordøst for Fyns Hoved.

Skibet er 179 meter langt og var på vej Frederikshavn til Fredericia, da det fredag aften gik på grund.

Det er uvist, om der der er sket deciderede olieudslip. 

Læs også Lisbeth forsvundet siden onsdag: Nu ledes der i Randers Havn

Lørdag har både miljøskibe og helikoptere holdt øje med om der driver olie rundt i overfladen. Det fortsætter søndag, hvor dykkere vil forsøge at inspicere, hvor store skader, der er på Victoria.

Indtil videre har vi ikke observeret, at der er drevet olie i land.

Vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter

- Indtil videre har vi ikke observeret, at der er drevet olie i land på hverken Endelave eller den jyske østkyst. Vi håber, at vejret søndag tillader dykkerne at komme ned og se på skaden. Vi har helikopter og fly i luften, så beboere på Endelave og ved den jyske østkyst vil opleve øget aktivitet i luften, siger vagtholdslederen ved Forsvarets Operationscenter søndag morgen til TV SYD.