Flere unge vil være håndværkere

Erhvervsskolen Learnmark Tech i Horsens får dobbelt så mange ansøgere som før.

01:03

VIDEO: Der er mangel på tømrere, men lærlinge kan ikke finde praktikpladser. Indslaget er fra marts 2018.

De unge gider ikke at være håndværkere. Sådan har det lydt i nogle år, men nu har erhvervsskolerne fået medvind.

Det gælder ikke mindst hos Learnmark Tech i Horsens. Her søger over 200 unge ind på en teknisk erhvervsuddannelse efter sommerferien.

Det gode ved at være murer er, at efter 10-15 år kan man pege på et byggeri og sige "Det der murværk, det har jeg lavet, og det er fandeme godt håndværk.

Jacob Christensen

Det er flere end sidste år og næsten en fordobling i forhold til 2017. En af ansøgerne er den 17-årige Jacob Christensen, som nu går i 10. klasse.

- Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, og jeg vil allerhelst være murer. Det gode ved at være murer er, at efter 10-15 år kan man pege på et byggeri og sige "Det der murværk, det har jeg lavet, og det er fandeme godt håndværk”. Det tror jeg virkelig er fedt, siger 17-årige Jacob Christensen.

Læs også Østjysk virksomhed har succes med 100 år gammelt produkt

Snuser til det hele

Hos Learnmark har afdelingsleder Kim Clausen flere forklaringer på succesen.

- Kommunen har lagt 10. klassen ud til erhvervsskolen, og det er helt klart med til at øge elevernes interesse. Eleverne får mulighed for at prøve mange fag, inden de specialiserer sig, og det er de glade for. Det er også med til at give mindre frafald, siger Kim Clausen.

VIDEO: Jacob Christensen drømmer om at være håndværker pg bygge sit eget hus.

00:40

17-årige Jacob Christensen går i 10. klasse og har en drøm om at uddanne sig til murer. Hør ham her forklare hvorfor. Video: Hans Lausten, TV SYD

Luk video

Ofte er unge under uddannelse blevet bremset af, at de ikke kan komme i praktik. Men det problem er ikke ret stort i Horsens.

For mig er det mere spændende at bruge sine hænder end at sidde i et klasselokale i tre år og læse til et eller andet.

Jacob Christensen

- I Horsens oplever vi, at dem, der kan og vil, de får også en praktikplads inden for de faggrupper, som vi har her. Der er en stor velvilje både hos kommunen og ude i erhvervslivet, siger Kim Clausen.

Læs også Mangel på kokke: Skole kan ikke følge med

Jobgaranti 

Udsigten til fast arbejde motiverer også Jacob Christensen.

- For mig er det mere spændende at bruge sine hænder end at sidde i et klasselokale i tre år og læse til et eller andet – og så tage en uddannelse mere. Så vil jeg hellere gå i skole hos Learnmark i fire år og så have et arbejde, når jeg er færdig, siger han.

Hos Learnmark kan man blandt meget andet uddanne sig til mekaniker, elektriker, smed, brolægger og murer.

01:59

VIDEO: I februar fortalte TV2 ØSTJYLLAND, at man på Aarhus Tech ikke kan skaffe nok kokkeelever til de mange restauranter, der efterspørger dem.

Luk video