Fire mænd fra Aarhus i vild flugt fra politiet

Politiet havde mistanke om, at der under flugten var smidt narko udud af en flugtbil. I nat spærrede politiet E45 for at lede. Foto: Arkivfoto/LocalEyes

I samarbejde med TV SYD

E45 blev spærret natten til onsdag, mens politiet ledte efter narko, der var smidt ud af en bil, som tirsdag i myldretiden med over 200 km/t forsøgte at køre fra en patruljevogn

Tirsdag eftermiddag ved 17-tiden observerede en civil politibil, at en sort Audi med fire mænd ombord i meget høj fart kørte mod nord ad motorvejen forbi Kolding Øst.

Under forfølgelsen forsøgte Audien at ryste politiet af ved at køre op fra mtorvejen ved afkørsel Kolding Øst og straks ned på motorvejen igen.

Herunder ramte flugtbilen en kantsten og slog bundkarret i stykker og kunne ikke længere fortsætte flugten.

Læs også 9-årig diabetiker skal ikke stikkes mere: Kan lege med Lego igen

Ledte efter narko

I bilen var fire unge mænd fra Aarhus på henholdvis 23, 24, 24 og 26 år. I bilen fandt politiet ved en nærmere undersøgelse en mindre mængde narkotika - formentlig kokain.

Mændene blev anholdt og sidder onsdag morgen fortsat i arresten, mens bilen er blevet undersøgt minituøst.

- Da vi havde mistanke om, at der under flugten var smidt narko og andre ting ud af bilen, valgte vi i nat at spærre motorvejen mod nord fra Kolding Øst og frem mod udfletningen til Vejle og Fyn, mens vi ledte på og langs vejen, siger vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi, onsdag morgen til TV SYD. 

Læs også Region med opfordring: Tænk dig om før du IKKE stemmer

De fire skal afhøres igen

Af efterforskningsmæssige grunde ønsker politiet ikke at oplyse, om de fik udbytte af nattens undersøgelse på motorvejen.

- Vi vil nu afhøre de fire anholdte igen og så tage stilling til, hvad der skal ske videre i sagen, siger vagtchef Henrik Dam, Sydøstjyllands Politi.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig