Derfor var motorvejen spærret: Fem biler kørte sammen

Fem biler kørte tirsdag morgen op i hinanden på motorvejen ved Horsens. Det skabte lang kø

I samarbejde med TV SYD

Et trafikuheld lammede en overgang tirsdag morgen og formiddag trafikken på motorvejen ved Horsens. 

Uheldet skete i sydgående retning mellem afkørsel 57, Horsens Syd, og afkørsel 58, Hedensted.

Læs også Stort uheld på motorvej: Bilturen kommer til at tage ekstra tid

Fem biler var impliceret i et harmonika-sammenstød med materielle skader. Ingen personer kom noget alvorligt til.

For høj fart og for lidt afstand i tæt morgentrafik - og så går det galt.

Hans Hoffensetz, vahtchef

- For høj fart og for lidt afstand i tæt morgentrafik - og så går det galt. Vi var nødt til lukke motorvejen helt mod syd, da de fem implicerede biler holdt hulter til bulter, siger vagtchef Hans Hoffensetz, Sydøstjyllands Politi, til TV SYD  

Under oprydningsarbejdet blev trafikken i sydgående retning ledt fra ved afkørsel 57, Horsens Syd.

  Foto: Google Maps

Klokken 08.45 blev motorvejen atter åbnet, men uheldet havde trods omkørselsmulighed skabt lang kø.

Først omkring klokken 10 gled trafikken atter som normalt.