Byudvikling i gang: Det gamle posthus reddes af ægtepar

Ægteparret Peter og Helle Pørtner Voldby lægger ekstra kræfter i at gøre deres barndomsby mere velbesøgt.

Sådan ser det gamle posthus i Brædstrup ud lige nu, men det skal under en kærlig behandling af ægteparret. Foto: Nikolaj Toftgaard Jespersen, TV SYD

Stueetagen bliver en restaurant med siddepladser udenfor. Foto: Tegnestuen Tankestreg

Restauranten kommer til at hedde 'Det Gamle Posthus'. Foto: Tegnestuen Tankestreg

1 af 3

På Jernbanegade i Brædstrup er håndværkerne i fuld sving. Det er ægteparret Peter og Helle Pørtner Voldby, der har sat dem i gang.

Det gamle posthus i gaden skal fornyes – til en restaurant og fire lejligheder.

Vi er godt klar over, at der sker et kæmpe løft lige i det område her, og det synes vi er rigtig fedt at være med til at bidrage til.

Peter Pørtner Voldby, ejer af det gamle posthus

Det er Peter og Helle, som sammen ejer PHC ejendomme ApS, der endelig fik fat i den gamle bygning i Brædstrups centrum. 'Endelig' fordi parret har villet købe bygningen i mange år:

- De seneste tre år har vi regnet lidt på det og snakket om, at det kunne være noget for os, fortæller Helle Pørtner Voldby til TV SYD.

00:59

Tryk play og følg med Peter Pørtner Voldby rundt i det gamle posthus, og se planerne for renovationen. Du kan også trykke videre i galleriet og se tegninger af det nye posthus. Video: Nikolaj Toftgaard Jespersen, TV SYD

Luk video

Hjembyen i udvikling

Parret forhandler ejendomme både i Horsens og Brædstrup, men det er i Brædstrup, at deres hjerter ligger. De er begge opvokset i byen, og nu bor de der sammen med deres to børn.

Samtidig ser de begge en udvikling i byen – en udvikling, de gerne vil være med til at skubbe endnu mere gang i.

Peter Pørtner Voldby mener, at bygningen med en gang algebehandling og knofedt bliver flot og hvid igen. Foto: Tegnestuen Tankestreg

- Vi vidste, at der skulle ske noget i det her område, så det var en rigtig attraktiv bygning at få fat i, forklarer Helle.

Og de er ikke de eneste, der ser den udvikling. Det gør Horsens Kommune også. Kommunen lægger 18 millioner kroner til side til byudvikling i Brædstrup.

Læs også Den gamle købmand skæmmer landsby: Øjebæer er en kæmpe udfordring

- Det smitter lidt af på os, der har lyst til at investere i byen, for så er vi godt klar over, at der sker et kæmpe løft lige i det område her, og det synes vi er rigtig fedt at være med til at bidrage til, fortæller Peter Pørtner Voldby.

02:08

Peter Pørtner Voldby har sat sig for at forvandle sin by Brædstrup. Han har gang i flere projekter, men det gamle posthus er begyndelsen.

Luk video