10-årige Aliyah holdt stormesteren i skak i tre minutter
Skak er sat på skoleskemaet i indskolingen på Horsens Byskole
10-årige Aliyah Jensen er elev i 4.I på Horsens Byskole.
Her har hun og klassekammeraterne et fag, som de fleste andre skoler ikke har.
Læs også
Ved Horsens Byskole er skakspillet nu blevet en del af undervisningen. Skak er simpelthen blevet et obligatorisk fag i indskolingen på linje med dansk og matematik.
Det har vist sig, at skak kan skærpe de unges koncentration, strategiske sans og fair play.
Ni sejre og en remis
I dag tirsdag fik de så besøg af deres præmie. Danmarks p.t. bedste skakspiller, Peter Heine Nielsen, kom forbi skolen, hvor han først dystede mod ti andre på én gang - også kaldet simultanskak.
Resultatet blev ni sejre og en enkelt remis til stormesteren.
Derefter dystede Aliyah mod stormesteren, og hun holdt ham skak i tre minutter, før han vandt. Men det har ikke taget modet fra Horsens-pigen.
- Han gav mig mere tro på, at jeg kan vinde flere kampe. For han viste mig nogle gode tricks, sagde Aliyah Jensen til TV SYD efter matchen.