Venstre: Nødvendigt at kigge på sygehuse i Randers og Horsens

Venstre er klar til at åbne et gammelt forlig, hvis Regionshospitalet Viborg bliver så hårdt ramt, som det lige nu ligger i kortene

Kronprinsesse Mary indviede for snart to år siden akutmodtagelsen på Regionshospitalet Randers. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Politikerne i regionsrådet kommer muligvis til at tage stilling til, om hospitalerne i Randers og Horsens fortsat skal være akutsygehuse.

I et tidligere forlig har politikerne i Region Midtjylland ellers givet hinanden håndslag på, at der skal være fem akutsygehuse i regionen - nemlig i Aarhus, Viborg, Gødstrup, Randers og Horsens. 

Læs også Mary fik indblik i livet på den nye akutafdeling i Randers

Søndag fortalte TV MIDTVEST dog, at behandling af blodpropper alligevel ikke bliver flyttet fra Holstebro til Viborg. Det kan udfordre Viborgs funktion som akutsygehus.

- Hvis forslagene om at flytte afdelingen for urinvejskirurgi fra Viborg til Holstebro/Gødstrup står til troende, samtidig med at Viborg ikke får neurologien, så er vi nødt til at se på den samlede akut-struktur i Region Midtjylland, siger Venstres Ib Bjerregaard, der er næstformand for Hospitalsudvalget i Region Midtjylland, til TV MIDTVEST.

Kontrolrummet med dataskærme der styrer den nye skadestue og  akutmodtagelse på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

- Jeg vil gerne understrege, at det forlig er jeg fortsat loyal overfor. Men hvis sparerunden hovedsageligt rammer Regionshospitalet Viborg, så må regionsrådet genåbne forliget og se på, om sygehusene i Randers og Horsens fortsat skal have akut-status, fortsætter Ib Bjerregaard.

Hvis sparerunden hovedsageligt rammer Regionshospitalet Viborg, så må regionsrådet genåbne forliget og se på, om sygehusene i Randers og Horsens fortsat skal have akut-status.

Ib Bjerregaard (V), regionsrådsmedlem

Dermed åbner han en flanke for, at hospitalerne i Randers og Horsens nu også drages ind i debatten om besparelser for 295 millioner på sygehusene i Region Midtjylland.

- De tre akutsygehuse i Aarhus, Viborg og Gødstrup kan der ikke rokkes ved. De er fastlagt nationalt af regering og folketing, siger Ib Bjerregaard. Det andet forlig kan vi kan vi pille ved i Regionsrådet, konstaterer Ib Bjerregaard.

I et tidligere forlig har politikerne i Region Midtjylland givet hinanden håndslag på, at der skal være fem akutsygehuse i regionen. På billedet ses akutmodtagelsen på sygehuset i Skejby. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

250 fuldtidsstillinger ryger

Indtil regionsrådsformand Anders Kühnaus udmelding søndag om at beholde akut neurologi - altså behandling af blodpropper - i Holstebro, var det 150 fuldtidsstillinger inden for blandt andet urinsvejskirurgi, brystkræft, karkirurgi, hjerte-KAG og patologi, som skulle spares væk fra Regionshospitalet i Viborg. Men nu drejer det sig i stedet om 250 fuldtidsstillinger, hvis neurologisk afdeling flyttes væk fra Viborg.

Læs også Randers skal ligne Skejby: Sygehus renoveres for 745 mio. kroner

- Det er ikke i orden. Man kan ikke reducere en hospitalsenhed på den måde, som man har tænkt sig at gøre her, forklarer Helle Balling Engelsen, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne ved Regionshospitalet Viborg.

- Det vil betyde, at der er færre til at tage sig af patienterne. Vi har et motto, der hedder, at det er på patientens præmisser, og det kan man ikke ligefrem sige, at det her er.

Det er mere end ti procent af den samlede bemanding på Regionshospitalet Viborg, det nuværende spareforslag nedlægger. Da ikke alle arbejder på fuldtid, vil minimum 300 ansatte miste sit job, hvis forslaget føres ud i livet.

02:04

VIDEO: Kronprinsesse Mary stod for den officielle indvielse af den nye akutmodtagelse på Regionshospitalet Randers. Videoen er fra oktober 2016.

Luk video