V-politiker: Unge arbejdsløse skal vaske vejskilte

Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

I samarbejde med TV MIDTVEST

Unge arbejdsløse skal vaske beskidte vejskilte. Det mener folketingsmedlem Kristian Pihl Lorentzen

Venstres folketingsmedlem og trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen, vil have vasket landets beskidte vejskilte.

- Vi kan ikke være bekendt, at vores vejskilte ligner noget, der er løgn. Det vidner om slendrian og sjusk, og det er et dårligt indtryk af Danmark. Det er også et dårligt indtryk, når der ligger affald rundt omkring, og det ønsker jeg ikke - og som trafikordfører synes jeg også, der er et trafiksikkerhedsmæssigt aspekt i, at vores vejskilte skal være tydelige og rene, og derfor skal vi have gjort noget ved det her, forklarer han.

Et af de skilte, som han for nylig faldt over var beskidt, var et på hovedvejen nær Ans ved Silkeborg.

Kristian Pihl Lorentzen gik selv i gang med at rengøre et af skiltene ved Ans tirsdag. Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

For politikeren er det en win-win, at man kan få rene skilte ved samtidig at sætte unge arbejdsløse mennesker til at vaske dem.

- Jeg har foreslået, at man som nyttejob for unge mennesker, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, man sende dem ud med spand, vand og børste og så gøre de skilte rene. Det er et meget meningsfyldt job, og det vil de få en stor succesoplevelse ud af, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Forslaget vil han præsentere over for de relevante ministre med henblik på, at landet næste sommer er prydet af rene skilte langs vejene.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig