Trumps handelskrig giver grå hår i Silkeborg

Trumps handelskrig med Kina og EU skaber usikkerhed om prisen på stål, der også rammer midt- og vestjyske importører

Den amerikanske præsident Donald Trump underskriver den første ordre om at indføre straftold på kinesiske varer. Foto: TV2

EU har indført straftold på stål importeret fra lande uden for det europæiske samarbejde.

Når en bestemt kvote er nået skal stålimporterende virksomheder betale 25 procent ekstra for importeret stål. Virksomhederne ved bare ikke præcis, hvornår kvoten er brugt og forretningsmodellen ryger i vasken. 

Læs også Danish Crown flytter 50 arbejdspladser fra Randers til Polen

- Lige nu er jeg meget frustreret, fordi jeg ved ikke hvornår en given straftold rammer os. Det er det allerværste. Når vores store, dygtige slutforbrugende kunder spørger, hvad skal vi regne med, så kan vi bare sige, at det ved vi ikke, siger Kristian Sylvest, der er administrerende direktør i stålvirksomheden Dacapo i Silkeborg.

Trumps valgløfter

Straftold på kinesiske varer var et af den amerikanske præsident Donald Trumps helt centrale valgløfter. Trump har blandt meget andet sagt, at kineserne skal straffes for at stjæle amerikansk teknologi. 

Trumps fokus på den amerikanske handelsbalance har ført til åben handelskrig mellem U.S.A og en række lande herunder og EU. Tidligere på sommeren lagde amerikanerne straftold på import af kinesisk stål.

Direktør i stålvirksomheden Dacapo, Kristian Sylvest, frygter at handelskrigen imellem U.S.A og resten af verden kan komme til at ramme hans forretning med en hård straftold. Foto: Camilla Schiøler, TV MIDTVEST

Af frygt for at den megen stål, der produceres i Asien i blandt andet Kina, Indien og Taiwan, skal oversvømme det europæiske marked, svarede Eu i juli måned hurtigt igen ved at indføre en straftold på stål, der er købt uden for EU. 

-  Det er en slags blød kvote, hvor man siger at det stål, der kommer til det europæiske marked, som ligger over det vi normalt handler med, får pålagt en straftold på 25 procent, siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri. 

Peter Thagesen forklarer, at man ser med stor alvor på situationen i Dansk Industri.

Lige nu er jeg meget frustreret, fordi jeg ved ikke hvornår en given straftold rammer os.

Kristian Sylvest, adm. direktør, Dacapo, Silkeborg

- Det skaber en masse markedsfejl på et ellers relativt velfungerende marked. Det betyder, at vi dels kan frygte at priserne stiger, også for de virksomheder i Danmark, der skal bruge stål og aluminium, siger, Peter Thagesen. 

- Der er en lang række danske virksomheder, som bruger stål og aluminium i deres produktion. Det er klart, de frygter for det første at priserne vil stige, og derudover skaber det en masse usikkerhed og frustrationer, siger Peter Thagesen.

Flere hundrede tons stål ligger klar til at gå ud af huset på Dacapos lager i Silkeborg. Foto: Camilla Schiøler, TV MIDTVEST

Handelskrigen kommer til Silkeborg

Dacapo beskæftiger i alt 120 medarbejdere heraf ca. 70 i Silkeborg. Virksomheden er en rustfri stål grossist. Dacapos forretning går ud på at købe stål i hele verden og distribuere videre til hele Europa. Det er for eksempel rustfrie stålstænger, rør og plader til den danske og europæiske industri.

- I mange tilfælde er det (stålet, red.) solgt, når vi køber det. Store rammeaftaler til store slutforbrugende virksomheder. I andre tilfælde er det lidt ligesom en bager. Vi ved, der går cirka 12 rundstykker om dagen, så køber vi cirka 12 rundstykker, forklarer Kristian Sylvest. 

Virksomheden køber cirka halvdelen af det rustfri stål i Europa og resten uden for. Dacapo køber rustfrit stål ind for et beløb i omegnen af 300-400 millioner om året alene i Asien.

Læs også Hel ø uden strøm i otte timer: Det var nervepirrende

Den Europæiske straftold baserer sig på, hvor meget stål, der samlet set bliver importeret til EU. Hvis en grænse, der er defineret ud fra den samlede import de seneste 200 dage, overskrides, bliver der lagt straftold på stålet. 

Kristian Sylvest og Silkeborg-virksomhedens problem er, at ingen kan sige, hvornår grænsen er nået. 

- Ligesom det er i krig, der ved du ikke, hvornår angrebet kommer, det kan jo blive ændret til 30 procent eller 50 procent i morgen. Kvoten kan blive ændret og så videre. Alene den proces, der har været indtil videre, har været dybt frustrerende. 

Kan I ikke bare købe jeres stål i Europa?

- Jo, det kunne vi godt. Men der er en årsag til, vi har valgt Asien. Det kunne jeg fortælle en hel nat om. Men vi kan ikke bare skifte til Europa. Vi har lange, lange handelsrelationer med asiaterne, og dem har vi ikke med europæerne på de europæiske værker. Jo, i teorien kunne vi bare skifte over, men det kan man i praksis ikke, siger Kristian Sylvest. 

Hvad er konsekvensen for jeres virksomhed?

 - Konsekvensen er, at vi må stå og se dumme ud overfor vores kunder og ikke være i stand til at sige, hvad tingene koster. Det er jo ikke tilfredsstillende, hverken for kunderne eller for os. 

- Især de kunder, der nu skal ud at lave langsigtede aftaler, det kunne være de solgte pumper, det kunne være de solgte medicin, det kunne være de solgte noget levnedsmiddel osv. De kan jo ikke sige det (prisen, red.) overfor deres kunder, når de ikke kender den pris vores stål indgår i. Det skaber masser af usikkerhed om stålpriserne, siger Kristian Sylvest.   

Når vi grænsen bliver det alvorligt

Selv om usikkerheden giver direktøren grå hår i hovedet, forstår han godt mekanismen, der får EU til at gribe til en modtold. 

- Jeg kan godt forstå, at Eu gør det, for hvis ikke EU gør det, kan det ende med at EU skal betale gildet. Sådan er det jo i krig. Øje for øje. Tand for tand, men vi kunne godt tænke os at vide, hvad det er for nogle øjne og tænder vi, vi snakker om, fordi det er os, der skal levere dem, siger Kristian Sylvest.   

De virksomheder, der importerer stål har nu fået en ekstra opgave med at indberette de mængder stål, de indkøber, så SKAT kan følge med i, hvor meget stål, der bliver importeret til Danmark og rapportere videre til EU.  

- Vi har flere tusinde containere, der kommer ind hvert år, så vi skal rapportere voldsomt meget mere. Men jeg kan egentlig godt forstå det, fordi vi kan ikke både brokke os over, at vi ikke ved, hvornår det er (Grænsen for importeret stål, red.) og så samtidigt brokke os over, at vi skal skal rapportere vores del, siger direktøren. 

Læs også Hel ø uden strøm i otte timer: Det var nervepirrende

Kristian Sylvest understreger, at hvis grænsen bliver nået, så kan det blive alvorligt for virksomhedens økonomi. 

- Vi tjener jo ikke 25 procent på stålet. Det er jo ikke sådan, så vi tjener 100 procent på stålet og kan sige, nåja så har vi stadigvæk 75 procent tilbage. Det er 25 procent af mere end det, du tjener på det. Så det er jo alvorligt, siger Kristian Sylvest. 

Men lige nu er det usikkerheden, der fylder mest. 

- Hvornår er kvoten opbrugt? Hvilken dag er kvoten opbrugt? spørger Kristian Sylvest retorisk.

Læs også 22 millioner kroner: Jyllands dyreste hus er solgt

- Det er ikke her og nu, vi skal betale 25 procent ekstra. Og det er sådan set godt nok, men hvornår er det, vi skal betale ekstra, det ved vi ikke, og det er ikke godt nok, siger Kristian Sylvest. 

Diplomatiet skal løse problemet

Der er formildende tegn på, at handelskrigen kan være på vej til at blive aflyst. Hos Dansk Industri blev panderynkerne over handelskrigen lidt mindre, da Trump mødtes med EU-kommissionens formand Jean Claude Juncker. 

- Hvor handelskrigen delvist blev afblæst. Godt nok er straftolden fortsat gældende, men efter mødet, har vi langt større forhåbninger til, at vi indenfor en overskuelig fremtid kan slippe af med den igen. Det bliver der arbejdet benhårdt på, siger Peter Thagesen. 

Dacapos resterende fem afdelinger ligger spredt ud over Europa.