Soloulykke endte med totalsmadret Audi
En 28-årig mand fra Silkeborg overså helleanlæg og rullede rundt i sin bil. Han slap heldigvis med mindre skader
- Han passerer helleanlægget og kører ud i rabatten, rammer to lygtepæle, ruller rundt og ender på cykelstien.
Sådan lyder gengivelsen af nattens voldsomme ulykke fra Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef, Anders Olesen.
Læs også
Ulykken skete kl. 00.20 natten til lørdag på Herningvej i Lysbro ved Silkeborg.
Den 28-årige mand fra Silkeborg kørte i en tysk indregistreret Audi A1 og slap nærmest mirakuløst fra ulykken med mindre skader på sin hånd.
Han blev efterfølgende kørt til Aarhus Universitetshospital til kontrol.
Manden var ikke påvirket, og der var ingen andre implicerede i ulykken. Hvorfor bilen var indregisteret i Tyskland ved politiet endnu ikke.