Se billederne: Landsby har fået sin købmand tilbage

Coop besluttede sidste år at lukke en købmandsbutik i Kragelund, men så gik en gruppe lokale sammen. Efter otte måneders kamp genåbnede en splinterny forretning så fredag i den lille landsby.

Der var flag i massevis, da de lokale mødte op til åbningsfest hos den genopståede købmandsbutik i Kragelund ved Silkeborg. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News

Det lignede et definitivt farvel til den lokale DagliBrugs i Kragelund ved Silkeborg, men så gik en gruppe lokale ildsjæle sammen.

1,9 millioner blev samlet ind, og fredag blev otte måneder med lukkede døre så til åbningsfest for landsbyens nye købmandsforretning.

Læs også Brugsen lukkede i landsby: Nu er der fundet penge til ny købmand

- Det var en virkelig stor fornøjelse at se så mange mennesker til åbningen. De mange frivillige har ydet en kæmpe indsats, og man kunne mærke, at der var en fælles begejstring og stolthed over, at vi er kommet i mål, fortæller Ejner Rahbek, som var med til at starte processen. 

I maj 2018 fik DagliBrugsen i Kragelund ved Silkeborg beskeden om, at Coop havde besluttet at lukke butikken. Kort efter gik en gruppe lokale initiativtagere sammen for at diskutere, hvordan de kunne genetablere den nedlagte købmandsforretning.

Coop havde egentlig bestluttet at lukke butikken i Kragelund. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News

Over al forventning

Gruppen besluttede at anlægge et anpartsselskab, hvor borgerne skulle eje både grunden og bygningen til den nedlagte købmand, hvorefter de så kunne leje det ud til en selvstændig købmand. Det krævede dog, at de kunne sælge anparter for 1,8 millioner kroner.

Indbyggere i alle aldre fejrede, at Brugsen får lov at overleve. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News

Det lykkedes at sælge anparter for hele 1,9 millioner kroner fordelt på 400 forskellige købere, og så var fundamentet for en ny købmandsforretning på den måde skabt.

Der kan atter købes dagligvarer i den lille by i Silkeborg Kommune. Foto: Peter Erfurt - 24-7 News

- Arbejdet er gået over al forventning. Vi havde ikke turde drømme om, at det ville lykkes så godt. Det er først og fremmest de frivilliges fortjeneste, og så har vi fået god hjælp fra Dagrofa. Samtidig er det lykkedes os at finde en dygtig købmand. Men vi ved også, at det kun er første del af processen. Nu skal vi bevise, at projektet kan bære, siger Ejner Rahbek.

Læs også Brugsen lukker i lille by - nu står byen sammen om løsning

I november måned lykkedes det at finde en ny købmand, og siden da har frivillige hjulpet til med at gennemrenovere den butik, som i dag åbnede i Kragelund.

01:04

VIDEO: Ejner Rahbek sagde i juni, at han godt vidste, det også falder lidt tilbage på landsbyens borgere, at Brugsen måtte dreje nøglen om. Videoen er fra 19. juni 2018.

Luk video