Så skete det igen: Spøgelsesbilist på motorvejen

Der skete heldigvis ingen ulykker, da en bil kørte i den forkerte retning på motorvejen ved Silkeborg.

Spøgelsesbilisten kørte på motorvejen vest for Silkeborg. Genrefoto. Foto: Axel Schütt - Ritzau Scanpix

Så skete det igen. 

Klokken 00.47 natten til lørdag blev der meldt om en spøgelsesbilist - altså en bil der kørte i den forkerte retning - på motorvejen ved Silkeborg.

Læs også Sådan gør du hvis du møder en spøgelsesbilist

Meldingen gik på en bil, der kørte mod vest i det østgående spor på strækningen mellem Silkeborg og Ikast.

Midt- og Vestjyllands Politi fik med få minutters mellemrum to opkald fra trafikanter, der havde set spøgelsesbilisten.

Vedkommende har formentlig selv fundet ud af, at den var helt gal.

Jens Claumarch, vagtchef

- Vi sendte en patrulje ud og gennemkørte strækningen, men uden at finde bilisten. Vedkommende har formentlig selv fundet ud af, at den var helt gal, siger vagtchef Jens Claumarch og understreger, at der ikke er meldt om ulykker i forbindelse med den livsfarlige kørsel.

VIDEO: Hans Højen Andersen fra Viby ved Aarhus mødte i sommer en spøgelsesbilist på motorvejen:

00:10

Video: Hans Højen Andersen, privat

Luk video

19 anmeldelser i Midt- og Vestjylland i år

Selv om myndighederne gør meget for at forbedre sikkerheden, sker det med jævne mellemrum, at bilister får forvildet sig ind på motorvejen i den forkerte retning.

Midt- og Vestjyllands Politi har i år registreret 19 sager om spøgelsesbilister, og på landsplan var der ifølge Vejdirektoratet sidste år 107 sager.

Læs også 69-årig kvinde mister livet efter frontalt sammenstød på motorvejen

Men hvorfor går det galt? Ifølge Jens Claumarch kan faktorer som spiritus, træthed, uopmærksomhed og alderdom være nogle af forklaringerne. 

Der er også eksempler på bilister, der er på vej ind på motorvejen i den rigtige retning og så laver en u-vending.

Det var præcis, hvad Hans Højen Andersen fra Viby ved Aarhus oplevede, da han den 6. juli kørte på motorvejen mod Holstebro. En 82-årig mand, der var på vej ud på motorvejen, svingede pludselig skarpt til venstre, og Hans Højen Andersen undgik kun med nød og næppe et sammenstød.

På optagelserne fra hans dashcam - et videokamera der filmer trafikken - kunne man se, hvor det var på at gå galt.

ANTAL AF INDRAPPORTEREDE SPØGELSESBILISTER

2007: 160
2008: 192

2009: 163
2010: 198

2011: 157

2012: 166

2013: 131

2014: 148

2015: 103

2016: 145

2017: 163

2018: 107

 

Kilde: Vejdirekoratet

VIDEO: I dette tv-indslag kan du se optagelserne fra Hans Højen Andersens dashcam:

02:50

Lørdag var det ved at gå galt for Hans Højen Andersen, da en spøgelsesbilist pludselig kørte imod ham på motorvejen syd for Holstebro.

Luk video

VIDEO: I dette tv-indslag kan du se mere om problemerne med spøgelsesbilister på vejene:

02:05

I nat var den gal igen. En bilist havde forvildet sig ned på motorvejen mellem Silkeborg og Ikast - i den forkerte kørselsretning.

Luk video