René mistede benet i en alvorlig ulykke: Nu er han tilbage på job

For to år siden, viste René Sloth ikke, hvad han skulle. Men en socialøkonomisk virksomhed har fået ham tilbage på sporet

René Sloth mistede sit ben i en alvorlig trafikulykke. Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

I samarbejde med TV MIDTVEST

I Silkeborg leverer kommunen lige nu nogle ret opsigtsvækkende resultater med at hjælpe folk fra overførselsindkomst ud i rigtige job.

En af de nye socialøkonomiske virksomheder er JEWA, der har åbnet en afdeling i Kjellerup. Her har 28-årige René Sloth fået et job som afdelingsleder, selv om han mangler et ben og sidder i kørestol efter en trafikulykke.

Det betyder, at jeg kan komme ud og bidrage til samfundet, selvom jeg har de skavanker, jeg nu har. Det betyder bare alt for mig.

René Sloth, JEWA i Kjellerup

- Det betyder, at jeg kan komme ud og bidrage til samfundet, selvom jeg har de skavanker, jeg nu har. Det betyder bare alt for mig, fortæller han.

Det er typisk kontanthjælpsmodtagere, flygtninge og førtidspensionister, der ved hjælp af en socialøkonomisk virksomhed kan komme ud på arbejdsmarkedet.

Socialøkonomiske virksomheder

  • En socialøkonomisk virksomhed bliver ofte grundlagt af ildsjæle og iværksættere, som så bruger størstedelen af deres overskud på at hjælpe med at løse et socialt eller samfundsmæssigt problem.
  • I 2014 der havde Silkeborg Kommune en socialøkonomisk virksomhed.
  • I dag fire år senere er der 24 virksomheder, og det har givet 89 borgere et arbejde.
  • For hver gang en borger bliver flyttet fra overførselsindkomst ud i arbejde, så sparer Silkeborg Kommune i snit 61.893 kroner.
  • Det vil sige, Silkeborg i alt har sparet cirka 5,5 millioner kroner, mens indsatsen i alt har kostet små to millioner kroner.

Var på bar bund

For to år siden vidste René Sloth ikke, hvad han skulle, men nu arbejder han tyve timer om ugen og skal selv styre produktionen i den nye afdeling.

- Det er sindssygt spændende at have med folk at gøre og få guidet dem den rigtige vej og have noget ansvar, fortæller han.

Læs også Del en lærling: Magnus' lærlingetid foregår to steder

Lige nu har de 15 medarbejdere travlt med at samle og pakke legetøj til en kunde. JEWA selv er glade for ordningen.

- Vi tænker egentligt ikke, der er den store forskel, for vi har gennem alle årene arbejdet ud fra de socialøkonomiske forhold, og nu har vi bare registreret os, siger Iben Warthou, der er en af indehavere af JEWA.

03:27

Silkeborg Kommune sparer millioner ved at få folk på kanten af arbejdsmarkedet i job i socialøkonomiske virksomheder

Luk video