Ransagning gav gevinst: Stor hashfangst i Silkeborg

Politiet fandt over to kilo hash, da betjente ransagede en adresse i Silkeborg. Da en narkohund kom frem, fandt den endnu mere

Politiet fandt hash og skunk på en adresse på Herholtsvej i Silkeborg. Foto: Google Street View

I samarbejde med TV MIDTVEST

Politiet i Silkeborg fik gevinst, da de tirsdag middag rykkede ud for at ransage en adresse på Herholtsvej. Her fandt de 2,2 kilo hash og 51 gram skunk hos den 63-årige mandlige beboer.

En narkohund blev også tilkaldt, og den fandt yderligere 500 gram hash på adressen. 

- Manden sigtet for besiddelse og videresalg. Han erkender besiddelse, men ikke videresalg, siger Michael Svendsen, politiassistent hos lokalpolitiet i Silkeborg.

Læs også 21-årige Marie blev nedværdiget: - Jeg stivnede og følte mig så lille

Den 63-årige mand kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Politiet vil ikke give yderligere oplysninger om ransagningen og vil dermed heller ikke sige, hvad der førte dem til at ransage adressen.