Politikere på roadtrip: Det slår næsten en tur med fruen

I denne uge tager to transportordførere rundt i hele i alle landsdelens kommuner den enes gamle Mercedes

De to politikere Kristian Pihl Lorentzen og Andreas Steenberg er taget på sommertur rundt i Jylland. Foto: Privatfoto

I samarbejde med TV MIDTVEST

De to jyske transportordførere, Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre og Andreas Steenberg fra Radikale Venstre, er til daglig transportpolitiske modstandere på Christiansborg, men i denne uge turnerer de rundt i landsdelen for at besøge borgere og virksomheder.

Transportmidlet er Kristian Pihl Lorentzens aldrende Mercedes Benz 250s fra 1966. For det meste bliver det til en tur med fruen, men når nu det handler om politik, kan Andreas Steenberg også gå an.

Jeg tror, Kristian og jeg er enige om, at man skal ikke kun investere der, hvor der er mange mennesker. 

Andreas Steenberg (R), transportordfører

- Det er jo altid en fornøjelse at have fruen med, men indtil videre så går det da også meget godt med Andreas, lyder fra Kristian Pihl Lorentzen, mens de drøner gennem det jyske sommerlandskab.

Kristian Pihl Lorentzen er oprindeligt fra Silkeborg, mens Andreas Steenberg kommer fra Randers.

02:10

Til daglig er de politiske modstandere, men i den her uge har de valgt at være lidt tættere end normalt

Luk video

Sommertur med fokus på transport

Formålet med turen er at skaffe de to politikere dyb indsigt i transportpolitiske og andre udfordringer, der findes i Jylland.

-  Jeg ser frem til at høre de lokales ønsker, råd, ris og ros til os politikere. Det er altid vigtigt, men det er især vigtigt at høre fra de vælgere, man repræsenterer, lyder det fra ​Andreas Steenberg 

De vil med sommertogtet bevise, at en venstremand og en radikal sagtens kan holde hinandens selskab ud i fem dage og samarbejde på tværs af blokkene om at skabe resultater til gavn for hele befolkningen. 

- Jeg tror, Kristian og jeg er enige om, at man skal ikke kun investere der, hvor der er mange mennesker. For hvis vi vil have et Danmark i balance, så skal vi investere i hele landet og også nogle gange investere der, hvor vi gerne vil have folk til at køre hen, siger Andreas Steenberg fra passagersædet. 

Dagens program begyndte med et besøg i Viborg Domkirke og et møde med borgmester Ulrik Wilbek (V). Herefter havde de to transportordførere et møde med Viborgegnens Erhvervsråd med fokus på en mulig Hærvejsmotorvej og på Rute 26. Herefter besøgte de to politikere Midtjyllands Lufthavn for at ende dagen med et besøg i Silkeborg med fokus på motorvejsstøjen ved Silkeborgmotorvejen.