Politiet uddeler bøder: Flere tænder grillen trods afbrændings-forbud
Flere gange har politiet i weekenden måtte rykke ud for at få borgere til at slukke bål og grill
Det koster nemt 5000 kroner, hvis politiet tager en i at trodse afbrændingsforbuddet, som lige nu dækker samtlige kommuner.
Alligevel er det sket flere gange i løbet af weekenden.
Læs også
- Vi har været ude til en del her de sidste par døgn. Det koster oftest 5000 kroner i bøde, men der kan være formildende omstændigheder, fortæller vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.
Midt- og Vestjyllands Politi omfatter blandt andet Silkeborg-området.
Vagtchef Henrik Nielsen fortæller, at politiet i weekenden blandt andet måtte besøge en vejfest, der havde tændt grillen og samtidigt også måtte stoppe nogle unge fra at grille i en plantage.
Hvad er et afbrændingsforbud?
Det bidrager blandt andet til at forebygge naturbrande, som let kan opstå, hvis naturen er tør.
Udlændige ved det ikke
Det er dog ikke kun danskere, der bliver bedt om at slukke for ilden. Vagtchefen fortæller også, at de flere gange har oplevet turister, der ikke har kendt til forbuddet.
Han forklarer, at politiet tager anmeldelser om brud på afbrændingsforbuddet seriøst.
Læs også
- Det bliver håndhævet, og vi reagerer selvfølgelig, når vi får henvendelser fra utrygge borgere. Lige meget hvor godt man sikrer sig med vand og lignende, så skal afbrændingsforbuddet overholdes, slår han fast.
Det må du ikke
De fleste steder er det således forbudt at brænde haveaffald, at bruge ukrudtsbrænder eller at tænde bål.
Men Midtjysk Brand & Redning - som bl.a. dækker Silkeborg Kommune - har taget forbuddet et skridt videre. Her må man heller ikke anvende kulgrill.