Politi fangede kødkriminelle: Stjal oksemørbrad for 4.200

To mænd på 26 og 53 år blev torsdag snuppet i en bil lastet med tyvekoster: Luksuskød fra flere butikker

Genrefoto. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

I samarbejde med TV MIDTVEST

Torsdag aften snuppede en politipatrulje to kødtyve ved Kvickly i Silkeborg. Det oplyser politiassistent Michael Svendsen fra Lokalpolitiet i Silkeborg.

Betjentene fattede mistanke til de to mænd og valgte at ransage deres bil. Her fandt de 27 stykker luksuskød så som oksemørbrad og culottesteg. 

Læs også Akut overbelægning på hospitaler: - Det er helt usædvanligt

- Vi oplever af og til, at eksklusivt kød bliver stjålet fra butikkerne. Det er priserne på kødet, der gør det attraktivt. Det er nok derfor, de stjæler det, fortæller Michael Svendsen.

Vi oplever af og til, at eksklusivt kød bliver stjålet fra butikkerne. Det er priserne på kødet, der gør det attraktivt.

Michael Svendsen, politiassistent

Ud over Kvickly har de to gerningsmænd været på besøg hos en Netto i Silkeborg. De har også været i Randers og Viborg på kødjagt. Hvor nærmere præcist skal politiet nu fastlægge.

Den ene havde hash på sig - den anden havde det i blodet

Den ene - en 26-årig mand fra Randers - havde lidt hash på sig. Den anden - en mand på 53 år fra Sydals - var påvirket af det euforiserende stof, viste en narkotest.

De erkender begge forholdene, er blevet sigtet og er nu blevet løsladt igen. 

Læs også Farvel til de sindssyges kirkegård: Ane forsøgte at kvæle folk med sit forklæde