Pludselig lå der en bil i hækken: - Det kunne være gået helt galt

En bil med fire unge mennesker kørte galt i Kjellerup

Jens Kristian Vrou Christensen hørte, at bilen kom inde fra Kjellerup med høj fart. Kort efter gik det galt. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Kræn Christensen

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

1 af 4

I samarbejde med TV MIDTVEST

Lørdag aften udviklede sig langt fra, som Jens Kristian Vrou Christensen fra Kjellerup havde regnet med.

Ved 22-tiden hørte han og hustru noget larm udenfor, og kort efter lå der en ældre VW Golf på taget i hans bøgehæk.

Læs også Beruset 19-årig slynget ud af bil efter vanvidskørsel

- Vi hørte en bil komme inde fra Kjellerup. Den kom meget stærkt, og så kunne vi høre den bremse. Vi løb og ud kunne se lygterne dreje, og så fandt vi bilen inde bag ved bøgehækken, fortæller han.

Det kunne være gået rigtig galt.

Jens Kristian Vrou Christensen

Der var fire unge i bilen, og ifølge Midt- og Vestjyllands Politi kom de ikke noget til. 

Jens Kristian Vrou Christensen fortæller, at de unge mennesker løb noget forvildede rundt, men hurtigt valgte at forlade stedet. Politiet fandt senere frem til dem ved en tankstation i Kjellerup.

Ud fra bilens tilstand betragter Jens Kristian Vrou Christensen det som meget heldigt, at de slap uskadte fra uheldet.

- Det kunne være gået rigtig galt, siger han.

Man må køre 60 km/t på det stykke af Vattrupvej, hvor uheldet skete. Jens Kristian Vrou Christensen fortæller dog, at der bliver kørt meget stærkt på vejen. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Ikke første gang

En 22-årig mand fra Them har over for politiet indrømmet, at det var ham, der sad bag rattet. Den unge mand, der ikke har et kørekort, erkendte også, at han var påvirket af euforiserende stoffer. 

Den 22-årige mand fik taget en blodprøve, der skal bekræfte hans melding om, at han havde forbudte stoffer i blodet. Han er nu udstyret med en række sigtelser og kan se senere se frem til et retsligt efterspil. Bilen tilhører i øvrigt hans mor. 

De andre unge mennesker i bilen var i alderen 16 til 22 år og kommer fra Karup, Aarhus og Frederikshavn.

Læs også Færdselsindsats i Aarhus: Flere kørte med over 100 km/t på Ringvejen

Man må køre 60 km/t på det stykke af Vattrupvej, hvor uheldet skete. Jens Kristian Vrou Christensen fortæller, at der bliver kørt meget stærkt på vejen. 

- Der har været fartkontrol herude flere gange, men det hjælper ikke rigtigt. Folk bliver ved med at køre for stærkt, siger han.

Det er i øvrigt ikke første gang, han har haft ubudne gæster i haven. Det gik også galt i sommers, da en ung mand mistede herredømmet over en traktor og kørte gennem hækken. 

Se et interview med Jens Kristian Vrou Christensen her:

01:04 Luk video