Over 500.000 har set Jorn-værker: Østjysk museum har stor succes i Seoul

Hele verden vil have Asger Jorn. Sådan opleves det lige nu på Museum Jorn i Silkeborg, som har Jorn-udstillinger i både Sydkorea og Østrig.

Værkerne kan ses på Museum Jorn i Silkeborg. Foto: Peter Pedersen, TV MIDTVEST

I et halvt år har Museum Jorn i Silkeborg udlånt 80 værker til en stor Jorn-udstilling i Seoul i Sydkorea. En udstilling som endte med at få en noget større succes end forventet, da hele 557.000 kom forbi.

Det har stor indflydelse på det internationale samarbejde, at vi her på Museum Jorn udlåner værker til andre museer.

Jacob Thage, Direktør, Mueum Jorn

- Det viser at sydkoreanerne virkelig har taget Asger Jorns kunst til sig. Det er jo et overvældende stort antal museumsgæster selv for en by som Seoul, udtaler Museum Jorns direktør, Jacob Thage.

Læs også Hele verden vil have fingrene i østjysk kunstner

Årsagen til at udstillingen har fået så meget opmærksomhed i Sydkorea mener Jacob Thage hænger sammen med Asger Jorns optagethed af Den Kolde Krig.

- Asger Jorn arbejdede meget med konsekvenserne af Den Kolde Krig, som splittelsen mellem Syd- og Nordkorea er udløber af - og den sidste endnu uløste konflikt. Det er en af hovedårsagerne til, at sydkoreanerne har vist så stor interesse for Jorn-udstillingen, forklarer Jacob Thage.

Her ses en del af Jorn-udstillingen i Sydkorea. 

Asger Jorn er en af de store danske kunstnere efter Anden Verdenskrig, og derfor vigtig at brede ud i andre dele af verden.

Læs også 94-årig nægter at opgive sin butik på trods af sygdom og overfald

Derfor har Museum Jorn også udlånt værker til en udstilling i Østrig.

- Det har stor indflydelse på det internationale samarbejde, at vi her på Museum Jorn udlåner værker til andre museer. Det betyder at vi også får lov til at låne vigtige kunstværker fra andre store museer i verden, fortæller Jacob Thage.

28:24

VIDEO: Asger Jorn ligner ikke nogen andre østjyske kunstnere. Som den eneste brød han igennem internationalt. Lars Morell er fascineret af den store maler og vil gerne finde ud af, hvad det var for en helt speciel kraft, han havde.

Luk video