Museumsdirektør om nyt forslag: - Al støtte fra staten vil betyde noget

Dansk Folkeparti foreslår, at de store museer i fremtiden skal give mere til de små. Det vil få betydning på Museum Jorn i Silkeborg

Jakob Thage fra Museum Jorn i Silkeborg mener, at de i øjeblikket får meget begrænsede midler fra staten.

I samarbejde med TV MIDTVEST

Efter et ægte Robin Hood-princip skal de store museer i fremtiden give flere millioner kroner af statsstøtten til landets mindre museer.

Sådan lyder et forslag fra Dansk Folkeparti. Museum Jorn i Silkeborg modtog sidste år omkring 1 millioner kroner i statsstøtte. 

Man skal ikke nødvendigvis tage mange penge fra nogen museer, men der er et eller andet fundamentalt forkert.

Jakob Thage, direktør på Museum Jorn

- Alt hvad vi kan få yderligere af tilskud fra staten vil betyde noget. Hvis jeg skal være ærlig, så må jeg sige, at de statslige midler, som vi får som statsanerkendt museum lige nu, er begrænsede. 1 millioner kroner er måske mange penge, men sammenlignet med hvad vi laver, så synes jeg i virkeligheden, at det er ringe, siger Jacob Thage, der er direktør på Museum Jorn.

02:57

VIDEO: I går bragte vi indslaget om, at Dansk Folkeparti vi skære et millionbeløb på de store museer. Det kan ramme Aros i Aarhus, som dermed vil miste 8 millioner kroner. 

Luk video

Læs også Aros-direktør: - Nedskæringer vil få store konsekvenser

Tag fra de rige og giv til de fattige

Louisiana Museum i Nordsjælland fik sidste år 31 millioner kroner fra staten. Det svarer nogenlunde til, hvad de 16 statsstøttede museer her i landsdelen fik tilsammen.

Midt i forhandlingen om et nyt fordelingssystem for støtten til museerne, foreslår Dansk Folkeparti, at de rige museer skal give noget af deres statsstøtte til de mindre museer.

02:46

VIDEO: Hos kunstmuseet Aros mener museumsdirektør Erlend G. Høyersten, at DF's forslag er mærkeligt.

Luk video

Det princip er museumsdirektøren dog ikke meget for.

- Man skal ikke nødvendigvis tage mange penge fra nogen museer, men der er et eller andet fundamentalt forkert. Det kan jeg se på egne vegne her på museet. De midler vi får som statsanerkendt museum, er begrænsede, siger Jacob Thage.

Læs også DF vil undgå skævvridning: Vil sende flere penge til kunstakademi

Museum Jorn huser Danmarks næststørste kunstsamling og er det museum i landet, der låner allerflest værker ud til både ind- og udland. Sidste år havde museet 93.000 besøgende, her i blandt folk fra hele Nordeuropa.