Munch og Jorn-udstilling blev kæmpe succes

Museum Jorn i Silkeborg har med udstillingen med Edward Munch og Asger Jorn næsten firedoblet deres ugentlige besøgstal

Dronning Margrethe åbnede udstillingen tilbage i februar. Siden har 70.000 andre kunstinteresserede kigget forbi. Foto: Henning Bagger (Scanpix)

1 af 2

70.000 i runde tal. Så mange har været forbi Museum Jorn i Silkeborg de seneste tre måneder, for at se udstillingen "Munch + Jorn".

- Det er jo en fantastisk fornemmelse. Nu har vi haft udstillingen i tre måneder, og vi har nået et tal, vi ikke har turdet drømme om, siger museumsdirektør Jacob Thage. 

Læs også Museum Jorn slår rekord: Over 1000 gæster på én dag

Det er ikke uvant at se Jorn udstillinger på museet i Silkeborg, men denne har alligevel været noget særligt.

- Vi har vist masser af Jorn udstillinger, og nu har vi gjort det på en anden måde og det har været en kæmpe succes. Det er skægt at se det kan lade sig gøre, fortæller Jacob Thage.

00:40

VIDEO: Sådan så det ud, da dronning Margrethe i februar indviede udstillingen "Munch  Jorn". Video: Henning Bagger - Scanpix

Luk video

Og gæsterne har været glade for besøget.

Vi har nået et tal, vi ikke har turdet drømme om.

Jacob Thage, museumsdirektør

- Der har generelt været begejstring. De har kunnet se hvad det drejer sig om, hvad vi ville med udstillingen, forklarer Jacob Thage.

De mange besøgende hjælper godt, når der skal tælles antal gæster på et år.

Læs også Bedste vinterferie nogensinde: Østjyske museer jubler

- Det har været rigtig stort for et museum på vores størrelse. Vi har mange besøgende, men det her er jo næsten en fordobling af vores årlige besøgstal på en udstilling. Så det er en helt speciel og dejlig fornemmelse, siger Jacob Thage.

TV MIDTVEST besøgte Museum Jorn på udstillingens sidste dag: