Kærester kæmper mod og med hinanden om en plads i Folketinget

Tatjana Stenvad og Andreas Skielboe er kærester og folketingskandidater for det samme parti. Ifølge det østjyske par fungerer det godt.

Tatjana Stenvad og Andreas Skielboe mødte hinanden i Alternativet. Nu har de været kærester i snart tre år og stiller begge op for partiet til folketingsvalget. Foto: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Tatjana Stenvad og Andreas Skielboe har ikke bare partiet til fælles. De er også kærester, og lige nu kæmper de begge for at komme i Folketinget.

- Det er enormt rart, at man har en, som forstår, hvad man har været ude til, og det er enormt rart, at vi har et sammenhold, der rækker ud over det. Det fungerer rigtig godt, siger Andreas Skielboe.

Læs også Politikere gætter, hvad vælgerne stemmer – så galt gik det

De bor i et bofællesskab i Toustrup Mark syd for Hammel og stiller op for Alternativet i Vestjyllands Storkreds. 

Vi supplerer hinanden rigtig godt og tænker ikke rigtig på hinanden som konkurrenter.

Andreas Skielboe, folketingskandidat, Alternativet

- Vi supplerer hinanden rigtig godt og tænker ikke rigtig på hinanden som konkurrenter. Sådan er det slet ikke. Jeg tror heller ikke, du har det sådan? siger Andreas Skielboe.

- Nej, du er min plakatophænger, siger Tatjana Stenvad.

VIDEO: Mød de to kandidater i dette tv-indslag:

02:20

Tatjana Stenvad og Andreas Skielboe er folketingskandidater for Alternativet. Men de er også kærester. Video: Sebastian Andreasen Rasch, TV MIDTVEST

Luk video

Hvis kun den ene var kandidat

Blandt de 65 beboere i Toustrup Mark er Kari Lassen den nærmeste nabo til parret. Hun giver fuld opbakning til kollektivets kandidater.

- Jeg synes, det er meget sjovt, at de stiller op for samme parti. Det er meget fint, siger Kari Lassen.

Andreas Skielboe er astrofysiker, og Tatjana Stenvad er kunstner. De har været kærester i snart tre år, og mødte selvfølgelig hinanden i deres parti, Alternativet.

Og selv om de har mange fordele i at stille op med hinanden, så ville nogle ting være lettere, hvis kun den ene var kandidat.

- Rent logistisk var det lettere, hvis den ene bare kunne være chauffør hele tiden og stod for det praktiske, siger Andreas Skielboe.

De to Alternativet-kandidater er begge midt i 30'erne.

Fakta
Folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds
Kandidat ved kommunalvalget i Silkeborg
Født 20. marts 1984 i Kollektivet Snåstrup Mølle
I et forhold
Politiske hverv
Folketingskandidat Vestjyllands Storkreds, Alternativet
2019 - nu
1. suppleant Silkeborg Byråd Alternativet
2017 - nu
Hovedbestyrelse Alternativet
2016 - 2017
Politisk Forum Alternativet
2015 - 2017
Fakta
Folketingskandidat i Vestjyllands Storkreds
Politiske hverv
Folketingskandidat Vestjyllands Storkreds, Alternativet
2018 - nu