Fyrede fra Siemens hurtigt videre i nye job

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

Foto: Thomas Lekfeldt - Scanpix

Foto: Henning Bagger - Scanpix

1 af 4

I samarbejde med TV MIDTVEST

Krisen er aflyst i det midtjyske oven på den kæmpe fyringsrunde hos Siemens Wind Power i Engesvang

Chokket var stort, da Siemens Wind Power i februar besluttede at lukke deres fabrik i Engesvang.

430 mistede jobbet på vindmøllefabrikken ved Silkeborg, heraf de fleste fra produktionen.

Læs også I går fik 430 ansatte den tunge besked: Det kom pludseligt

Men nu, hvor de flestes ansættelser er udløbet, går det rigtigt godt med at få der fyrede videre i nyt job, skriver Fagbladet 3F.

Der er langt fra tiden efter finanskrisen, hvor den ene massefyring afløste den anden: Kun omkring 80 har meldt sig i A-kassen efter den sidste arbejdsdag i fredags. Og det tal bliver sikkert endnu lavere.

Samtlige 430 medarbejdere på Siemens-fabrikken i Engesvang mister arbejdet.  Foto: Google Maps

- Jeg er meget fortrøstningsfuld. Hvis denne tendens fortsætter, regner jeg med at mange af de sidste opsagte finder arbejde i løbet af efteråret, siger Torben B. Andersen, faglig medarbejder hos 3F Midtjylland. 

Nye jobs i Hammel

De tidligere Siemens-ansatte finder typisk job på andre industrivirksomheder i området: Egetæpper i Herning, Vestas i Hammel - og andre Siemens-fabrikker i blandt andet Brande. 

Læs også Siemens lukker fabrik ved Silkeborg: 430 mister jobbet

 - Og så er der rigtigt mange virksomheder, der lige står og mangler et par stykker, siger Torben B. Andersen.
    
Virksomheder som Terma i Grenaa og MHI Vestas i Nakskov hyrer også folk for tiden. Men den store lokale efterspørgsel betyder, at virksomheder langt væk fra det midtjyske ikke har den store interesse.

00:46

VIDEO: Anders Grønkjær Jensen fra Ans mistede i februar sit job, da 430 Siemens-medarbejdere blev fyret i Engesvang.

Luk video

De afskedigede arbejdere fra Siemens har fået tilbudt uddannelse i forbindelse med lukningen af fabrikken. Og det har mange benyttet sig af: Der er brugt mere end 250 kursusuger de seneste måneder.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig