Detailekspert: Ledelsen burde have reageret langt tidligere

Ifølge detailekspert Bruno Christensen er Tvilums konkurs et tydeligt resultat af dårligt købmandsskab i virksomheden. Ledelsen burde have reageret langt tidligere

Bruno Christensen har over 40 års erfaring i detailhandlens udfordringer og udvikling. Foto: Bent Løkke Leth, TV MIDTVEST

I samarbejde med TV MIDTVEST

Bruno Christensen har over 40 års erfaring i detailhandlens udfordringer og udvikling.

Jeg vil kalde det dårligt købmandsskab, at man ender i en situation, der fra den ene dag til den anden udløser en konkurs.

Bruno Christensen, detailekspert

Han har også fulgt udviklingen i møbelproducenten Tvilum, som nu er gået konkurs. Han giver skylden for virksomhedens nedtur til ledelsen.

- Jeg mener bestemt, man kan klandre ledelsen for det. En ledelse, som er uden egentlig lokal indsigt og passion for den virksomhed, antallet af arbejdspladser og området i det hele taget, siger han.

Læs også Løsning udsat: Ingen klarhed for 700 medarbejdere

Dårligt købmandsskab

Han mener ikke, at ledelsen har handlet i tide på den nedgang i omsætningen, som virksomheden gennem årene har oplevet.

- Jeg vil kalde det dårligt købmandsskab, at man ender i en situation, der fra den ene dag til den anden udløser en konkurs. Når man over fem år kan konstatere, at det giver underskud på underskud, så burde man have grebet ind for lang tid siden med nogle tiltag, der dæmpede antallet af medarbejdere og reducerede omkostningerne for at holde virksomheden i gang, konstaterer han.

01:28

Kirsten Andersen og hendes mand har arbejdet hos møbelproducenten Tvilum i henholdsvis 33 og 22 år.

Luk video

Antallet af ansatte i Tvilum faldt på ti år fra 1800 til 700 medarbejdere

Finanskrisen ramte møbelbranchen hårdt. Også Tvilum der i 2013 blev opkøbt af et amerikansk investeringsselskab. Gennem finanskrisen lukkede møbelproducenten afdelinger i Hauge ved Herning og i Skals ved Viborg. Samtidig blev et stort antal medarbejdere løbende fyret fra afdelingerne i Fårvang og Kjellerup.  

Læs også Efter konkurs: Beboere frygter for fremtiden

Ifølge Bruno Christensen kunne møbilproducenten have reddet forretningen, hvis de også var begyndt at markedsføre og sælge deres egne produkter, så de udelukkende var afhængig af møbelkæderne. Han bruger virksomheden BoConcept som det gode eksempel.

- Forskellen på de to, som de har udviklet sig, er, at BoConcept har valgt at være en salgsvirksomhed og lave franchise, således at der er butikker rundt omkring, der er knyttet til BoConcept. Cirka 260 i dag. I modsætning til Tvilum-Scanbirk, der har skulle sidde og vente på en ordre fra en stor varehuskæde, konstaterer han.