Borgmestre går sammen i netværk: Vil styre verden

Borgmestre i Silkeborg og Favrskov har meldt sig ind organisation, der mener, at borgmestre bør styre verden

- Det er et eksklusivt netværk, hvor vi forhåbenligt kan lære lidt af hinanden. Tage de bedste eksempler fra andre - ikke bare Danmark med hele verden. Det forventer jeg mig ret meget af, siger Steen Vindum (V), der er borgmester i Silkeborg Kommune.

I samarbejde med TV MIDTVEST

Verden ville være et bedre sted, hvis borgmestrene var ledere i stedet for politikerne på Christiansborg.

Det mener foreningen 'Mayors Rule The World' som borgmestrene i Viborg, Silkeborg og Favrskov Kommuner netop er blevet medlemmer af.

Læs også Borgmester på tungt arbejde: Hoooold nu kæft

Borgmestrene skrev under på indmeldelseskontrakten på havnen i Allinge under det årlige Folkemøde på Bornholm.

Man skal hjælpe hinanden

Bag det opsigtsvækkende navn på foreningen, gemmer der sig et seriøst budskab. Som medlemmer af foreningen forpligter borgmestrene sig til at hjælpe hinanden med at løse de udfordringer, samfundet står overfor - i stedet for at bekæmpe hinanden.

Læs også Ida er akademiker og lejet ud til et autoværksted

- Jeg synes, det er et godt eksempel på vores tankegang. Vores viden skal vi dele af. I gamle dage sagde vi tit, når der for eksempel var en ny virksomhed på vej: Vi fik godt nok ikke virksomheden, men det gjorde naboen heldigvis heller ikke. Det her er det modsatte, siger Torsten Nielsen, der er borgmester i Viborg Kommune.

For meget konflikt i parlamenterne

'Mayors Rule The World' har medlemmer fra hele verden. I alt tolv danske borgmestre blev medlemmer af foreningen under Folkemødet - som de første i Danmark.

Læs også Buschauffør kørte omvej for at bringe ung kvinde sikkert hjem

Foreningen mener, at borgmestrene bør styre verden. De kan nemlig dele gode ideer med hinanden og dermed løse verdens problemer, mens parlamentspolitikerne kun går op i konflikter og andet fnidder.

Jeg er stolt over, at være blevet medlem af den her forening. Det er et eksklusivt netværk.

Steen Vindum (V), borgmester, Silkeborg

- Jeg er stolt over, at være blevet medlem af den her forening. Det er et eksklusivt netværk, hvor vi forhåbenligt kan lære lidt af hinanden. Tage de bedste eksempler fra andre - ikke bare Danmark med hele verden. Det forventer jeg mig ret meget af, siger Steen Vindum, der er borgmester i Silkeborg Kommune.

De tolv borgmestre, der er blevet medlemmer af 'Mayors Rule The World' er alle en del af Business Region Aarhus. Udover Viborg, Silkeborg og Favrskov Kommuner er der tale om Randers, Horsens, Hedensted, Skanderborg, Norddjurs, Syddjurs og Samsø kommuner.