Bonderøvene og verdens-stjernerne: Frank Panduro siger farvel

Springsteen, U2 og Madonna sammen med andre stjerner sat Horsens på det musikalske verdenskort. Manden bag, Frank Panduro, går på pension om få dage

Frank Panduro stopper 1. januar som direktør i Horsens & Friends.

Lars Ulrich og Metallica gav koncert i Fængslet i Horsens 6. juni 2012. Foto: Nils Meilvang - Scanpix

Verdensstjernen Madonna besøgte Horsens i 2006. Foto: Claus Bech Andersen - Scanpix

Bono og resten af U2 har besøgt CASA Arena i Horsens.

1 af 4

Frank Panduro har gennem 25 år været Danmarks førende kultur-købmand. Han har skabt utallige folkevandringer, når musikalske verdensstjerner har gæstet Horsens.

Om få dage - den 1. januar - stopper han som direktør for Horsens & Friends. Dermed slutter en epoke. Først i fire kortere og til sidst et timelangt program fortæller TV SYD den fantastiske historie om de 25 år, der forandrede Horsens og omegn. 

Vi hører musikken med blandt andre Bob Dylan, David Bowie, Rolling Stones, Paul McCartney, Elton John, Bruce Springsteen, U2 og Metallica. Og programmerne giver os også alle de sjove historier om stjernerne bag scenen.

God fornøjelse!

 

Program 1: Da Gud kom til byen…

12:31

Afsnit 1: Det hele begyndte, da en grøn Frank Panduro blev direktør for Horsens Ny Teater i 1992. Der skulle gå otte år, før teatret for alvor blev verdensberømt i Danmark. Selveste Bob Dylan spillede for godt 200 tilskuere i teatret. Video: TV SYD

Luk video

 

 

Program 2: The Fab Four

12:02

Afsnit 2: Paul, José, Robbie og Elton – the Fab Four - som i begyndelsen af det her årtusind cementerede, at Frank Panduros formel med at hive verdensstjerner til provinsbyen havde en stor effekt. Men der stilles overraskende store krav til Frank Panduro og Horsens, når de vil spise kirsebær med de store. Video: TV SYD

Luk video

 

 

Program 3: Verdens største rock-cirkus

12:11

Afsnit 3: Ti dage i sensommeren 2006 rystede Horsens og i særdeleshed Frank Panduro. I løbet af de ti dage havde Horsens nemlig besøg af først Madonna og så Rolling Stones. Men det der gav koncertarrangøren søvnløse nætter, var frygten for, at der skulle ske noget med de 85.000 mennesker, der var til hver af koncerterne. For Frank Panduro havde kort forinden talt med chefen for Roskilde Festival, Leif Skov, der sagde til Frank Panduro: ”Er du klar over, at hvis der sker noget med tilskuerne, så bliver du aldrig et menneske igen…..”. Video: TV SYD

Luk video

 

 

Program 4: Franks farvel

12:03

Afsnit 4: Den 1. januar 2018 stopper Frank Panduro som direktør for Horsens & Friends. En epoke slutter. I programmet får vi forklaringen på, hvorfor Niels Hausgaard er Frank Panduros favorit kunstner. Og så er vi helt tilfældig vidne til, at koncertarrangøren får tilbudt endnu et verdensnavn til sommeren 2018 via en SMS. Og så skal der sælges 35.000 billetter til en Rammstein koncert – gerne hurtigst muligt – så der ikke skal aflyses - ligesom dengang med Paul McCartney, en aflysning, der kostede Horsens & Friends 13 millioner kr. Video: TV SYD

Luk video

 

 

Program 5: Det lange program 

59:16

Frank Panduro har gennem 25 år været Danmarks førende kultur købmand. Han har skabt utallige folkevandringer, når verdensstjerner har gæstet Horsens. Den 1. januar stopper han som direktør for Horsens and Friends – en epoke slutter. I et timelangt program fortæller vi den fantastiske historie om 25 år, der forandrede Horsens og omegn. Vi hører musikken med bl.a. Bob Dylan, David Bowie, Rolling Stones, Paul McCartney, Elton John, Bruce Springsteen og Metallica. Og programmet giver os også alle de sjove historier om stjernerne bag scenen. Video: TV SYD

Luk video