Benjamin kæmper for at komme på sit livs polartur

Benjamin Niclasen fra Silkeborg kæmper for at udleve drømmen om at deltage i en international polartur

Benjamin Niclasen er vant til udendørslivet. Nu kæmper han for at komme på sit livs rejse. Foto: Benjamin Niclasen

I samarbejde med TV MIDTVEST

300 kilometer med hundeslæde gennem vildmarken. Det er, hvad 25-årige Benjamin Niclasen fra Silkeborg lige nu kæmper for blive en del af.

Ekspeditionen hedder Fjällräven Polar, som er en international polartur organiseret af Fjällräven.
Tilmeldingen startede d. 16. november, og frem til d. 14. december gælder det om at samle flest stemmer for at være sikker på en plads på polarturen i 2018. 

04:04

I sommers var søstrene Rosa og Anna Ramsing fra Hadsten med WWF på Svalbard for at se klimaforandringerne på tætteste hold. 

Luk video

Det er anden gang, at Benjamin Niclasen stiller op til Fjällräven Polar. Sidste år fik han ikke en plads, men det er hans store drøm at komme med, derfor prøver han endnu en gang i år og har sat alle kræfter ind på at vinde.

At komme med til Fjällräven Polar er min største drøm, og det vil betyde uendeligt meget for mig. Jeg er helt vildt taknemmelig for al den støtte, jeg allerede har fået.

Benjamin Niclasen, Silkeborg

Polarturen varer fra d. 9. april 2018 til d. 14. april 2018. Turen starter i Signaldalen i Norge, hvorefter deltagerne skal køre den 300 kilometer lange tur til Väkkäräjärvi i Sverige på hundeslæde.

Undervejs kommer deltagerne igennem vildt landskab dækket at sne, over frosne søer og igennem sneklædte skove i bjergene. Dermed er turen en god mulighed for deltagerne til at prøve deres grænser af på deres livs rejse.

Over sneklædte bjerge og frosne søer

- At komme med til Fjällräven Polar er min største drøm, og det vil betyde uendeligt meget for mig. Jeg er helt vildt taknemmelig for al den støtte, jeg allerede har fået. Det rør mit unge vildmarkshjerte at se, hvor mange der støtter op om min drøm. Men der er stadigvæk lang vej i mål, siger Benjamin Niclasen.

Benjamin Niclasen har altid elsket naturen og er flere gange selv taget på forskellige vandreture til blandt andet Norge og Færøerne med venner. Nu skal næste skridt være en plads på den internationale polartur.

Læs også Valgte bådeventyr frem for studieræs: Nu sejler de i Middelhavet

Konkurrencen om de eftertragtede pladser på polarturen er delt op i regioner, hvor Benjamin Niclasen deltager i regionen 'Nordic West', som dækker Norge, Danmark og Island. To deltagere fra hver region får en plads til Fjällräven Polar – den person, der får flest stemmer, og en anden, som bliver valgt af en jury. Derfor er den eneste måde med sikkerhed for at få en plads, at få flest stemmer.

Du kan se Benjamin Niclasens tilmeldingsvideo herunder: