Apoteker vil udskrive recepter: Læger frygter for sikkerheden

Apotekerforeningen er klar til at gøre det lettere for patienter at få udleveret receptpligtig medicin, mens lægernes forening er bange for, det kommer til at gå ud over patienternes sikkerhed

Foto: Morten Dueholm / Scanpix

Fremover kan du måske få fornyet din recept på apoteket, når du skal hente medicin, som du i forvejen er vant til at bruge.

I hvert fald er det, hvad sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) lægger op til i et nyt forslag, der kan give farmaceuter lov til at ordinere lægemidler ude på apotekerne, hvis patienternes recepter skulle være udløbet.

Jeg er bange for, at vi kan ende med ikke at passe ordentligt på patienterne

Henrik Kise, næstformand i lægeforeningen PLO i Midtjylland

Det er et forslag, man hilser velkommen hos Midtjyllands apotekerforening. 

- Vi ved, hvordan lægemidlerne virker, hvad de kan, og hvad de bruges til. Så jeg mener godt, vi kan klare den opgave, siger Grethe Arvesen, der er formand i den midtjyske apotekerforening.

- Samfundet kan spare nogle opkald til lægerne, så de ikke bliver belastet af receptfornyelser.

Læs også Flere syge skal hjælpes på apoteket i stedet for hos lægen

Er det et problem?

- Det mener jeg, det er, lyder meldingen.

Uenige læger: Handler om patienternes sikkerhed

Hos lægeforeningen PLO er man dog ikke lige så begejstrede for det nye forslag.

- Vi går altid ind for at gøre det bedst muligt og nemmest muligt for patienterne. Men jeg synes ikke, man skal gå ind og lave et system om, som er der i forvejen. Hvis man skal lave et system om, så skal det i hvert fald være bedre, end det har været tidligere, siger næstformand for PLO i Midtjylland, Henrik Kise. 

Læs også Webdok: Bliver vi nogensinde forældre?

-  Hvis jeg som læge vurderer, at en patient har brug for at få en recept på fire gange, så er det meget naturligt, at patienten kommer forbi lægen igen, når den er udløbet for at tjekke op på, om der er ændringer i situationen, så vi undgår, at der bliver fejlmedicineret.

- Jeg er bange for, at vi kan ende med ikke at passe ordentligt på patienterne, siger Henrik Kise.