18 timers fartkontrol i landsby: 390 bilister blitzet

Alt for mange kører alt for hurtigt igennem Allingskovby – så mange, at borgerne i byen selv har kontaktet politiet for at få fartkontrol til byen.

Allingskovby ligger ved hovedvejen mellem Silkeborg og Viborg. Foto: Lasse Hagelund Uttrup TV MIDTVEST

Nord for Silkeborg ligger den lille by Allingskovby. Her må bilister køre 50 kilometer i timen på Grønbækvej gennem byen.

Men rigtig mange trafikanter kører meget hurtigere. I løbet af tre forskellige fartkontroller på to uger er 390 bilister blevet bittzet og 140 af den har fået et klip i kørekortet, og fem har fået en betinget frakendelse af kørekortet.

Læs også Vanvidskørsel under fartkontrol: Bilist kørte 111 km/t gennem landsby

- Det er uacceptabelt. Der er rigtig mange mennesker, der bor på de her strækninger, som er utrygge. Det er farligt, og hastigheden slår ihjel, siger Henrik Glintborg, der er leder af færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland.

Nervøs for at sende søn til skolebussen

Det er borgerne i Allingskovby, der selv har kontaktet politiet for at få fartkontrollen til byen. Erik Jensen følger hver morgen sin 12-årige søn til skolebussen.

- Vi får ham trygt sendt afsted, men det er med bæverne hjerte, at han så skal krydse vejen, når han skal hjem om eftermiddagen, siger Erik Jensen.

Det er uacceptabelt. Der er rigtig mange mennesker, der bor på de her strækninger, som er utrygge

Henrik Glintborg, leder af færdselspolitiet, Midt- og Vestjyllands Politi

Han er ikke overrasket over politiets målinger, for han oplever jævnligt de fartglade bilister. Derfor håber han på, at vejen bliver ændret, så bilisterne bliver tvunget til at nedsætte farten.

- Vi skal have nogle fartnedsættende foranstaltninger som eksempelvis chikaner i begge ender af byen, siger Erik Jensen.

Læs også Trafikråd advarer mod at erstatte flere fotovogne med stærekasser

Silkeborg Kommune har dog ingen planer om at lave chikaner i byen lige nu. Men politiet fortsætter fartmålingerne.

- Vi bliver desværre nødt til at prioritere det her målested endnu engang, indtil vi får hastigheden ned, siger Henrik Glintborg.

02:21

Flere har fået en betinget frakendelse af kørekortet tre fartkontroller i Allingskovby. Det har fået Midt- og Vestjylland til at reagere på Twitter.

Luk video